Tommy Seebach er et af de navne, hvor eftertiden har været mere venlig end samtiden. I 1980’erne blev han af musikpressen affærdiget som let underholdning; i dag er “Disco Tango” en dansk klassiker, og hans evne til at skrive melodier, der bider sig fast, er svær at komme udenom.

Boogie-Woogie-Tommy

Tommy Seebach Mortensen blev født 14. september 1949 i København. Som 14-årig startede han sit eget band, The Colours, og spillede i de følgende år klaver og keyboard i en række forskellige orkestre — undertiden under navnet “Boogie-Woogie-Tommy”.

Kaldenavnet siger noget om, hvor han kom fra musikalsk. Han var først og fremmest pianist, skolet i den rytmiske klavertradition, og det høres i arrangementerne på stort set alt, han senere lavede.

Sir Henry & His Butlers

I 1965 blev han medlem af pigtrådsgruppen Sir Henry & His Butlers, en af tidens mest populære danske grupper. Han skrev flere af gruppens hits, blandt andet “Monkey’s In Wood” fra 1969.

Årene i Sir Henry gav ham en popularitet, der i 1975 gjorde det oplagt at starte solokarriere. Debutalbummet Wheels udkom samme år.

Solokarrieren og tv-melodierne

Som solist fortsatte Seebach den dansktopagtige stil fra Sir Henry, men lavede også en række instrumental- og vokalindspilninger i den poppede genre. Han blev hjulpet godt frem af vennen Jørgen de Mylius i radio- og tv-programmer.

Han leverede desuden mange signaturmelodier til radio og tv — den slags musik, danskerne har hørt tusindvis af gange uden at vide, hvem der skrev den. Det er en produktiv, håndværksmæssig side af hans arbejde, der sjældent nævnes.

Indspilningschef på EMI

I en periode var Seebach indspilningschef hos EMI i Danmark og dermed medansvarlig for en lang række udgivelser. Blandt dem var duoen Laban med hittet “Hvor ska’ vi sove i nat” fra 1982, samt udgivelser med Jens Brixtofte, M.K.T, The Lollipops og gruppen MAGIC fra Herlev.

Rollen bag mikserpulten gjorde ham til en central figur i dansk popmusik, også når hans eget navn ikke stod på coveret.

Kongen af Melodi Grand Prix

Seebach deltog otte gange i Dansk Melodi Grand Prix og vandt tre af dem. Teksterne skrev han i samarbejde med Keld Heick, og gennem firserne fik han tilnavnet “Kongen af Dansk Melodi Grand Prix”.

Han vandt første gang i 1979 med “Disco Tango”. Sangen bar året i sig — discobølgen var på sit højeste — men den har i modsætning til det meste disco holdt sig i den danske bevidsthed lige siden.

Grand Prix-katalogen

Ud over sejrene skrev han til andre. I 1980 leverede han “Bye-Bye”, sunget af Lecia & Lucienne, og i 1981 optrådte han selv i duet med Debbie Cameron med “Krøller eller ej”.

Det er en usædvanlig deltagelsesrekord, og den fortæller om en sangskriver, der forstod formatets krav: et enkelt omkvæd, en tydelig krog og tre minutter, der ikke spilder tid.

De sidste år

Tommy Seebach døde 31. marts 2003 i Klampenborg, 53 år gammel. De sidste år af hans liv var præget af alkoholmisbrug, og hans tilstand var i perioder offentligt kendt.

Familien har siden behandlet historien åbent, blandt andet gennem sønnen Rasmus Seebachs musik og gennem dokumentarfilm om faderen. Den åbenhed har bidraget til, at eftertiden ser mere nuanceret på ham end samtiden gjorde.

Eftermælet

I dag står Seebach som en af de mest produktive figurer i dansk populærmusik — sangskriver, pianist, producer og pladeselskabschef på samme tid. At hans musik i sin samtid blev regnet for uden for finkulturen, siger formentlig mere om dansk musikkritik i 1980’erne end om sangene.

Seebach-navnet i dansk musik

Tommy Seebachs betydning rækker ud over hans egen karriere. Sønnen Rasmus Seebach er blevet en af de mest sælgende danske artister overhovedet, og broderen Nicolai Seebach har ligeledes arbejdet professionelt med musik. Familienavnet er dermed knyttet til dansk populærmusik gennem to generationer.

Rasmus Seebach har flere gange indspillet og optrådt med faderens materiale, og den forbindelse har gjort, at en ny generation af lyttere kender “Disco Tango” uden nødvendigvis at kende 1979.

Melodisk håndværk

Det, der binder Seebachs meget forskellige udgivelser sammen, er en usædvanlig sikker melodisans. Uanset om han skrev til Grand Prix, til en tv-serie eller til en dansktopsanger, ramte han den slags melodier, man kan nynne efter ét gennemlyt.

Det er en undervurderet evne. Mange af de sange, danskerne stadig kan synge med på fra 1970’erne og 1980’erne, har hans navn på sig et sted i krediteringen — også når kunstnernavnet på coveret er en helt anden.

Mere om karriere og udgivelser i Wikipedias artikel om Tommy Seebach.