The Weeknd begyndte sin karriere uden navn, uden ansigt og uden pladeselskab. I 2009 lagde en ung canadier nogle numre på YouTube under et pseudonym, og der gik måneder, før nogen vidste, hvem der stod bag. I dag er han en af de mest streamede artister i verden overhovedet — og han kom dertil uden at gå på kompromis med et lydbillede, der er langt mørkere end det, radioen normalt belønner.

Abel Tesfaye fra Toronto

Abel Makkonen Tesfaye blev født 16. februar 1990 i Toronto af etiopiske forældre. Han voksede op hos sin mor og mormor, talte amharisk hjemme og forlod skolen som teenager. De erfaringer — hjemløshed i perioder, stoffer, nætter uden mål — blev senere selve råmaterialet i hans tekster, og de er der stadig, også efter at omstændighederne forlængst har ændret sig.

Kunstnernavnet er bevidst stavet uden det andet e. Han har forklaret, at han droppede bogstavet for at undgå konflikt med et canadisk band ved navn The Weekend — en praktisk beslutning, der i dag ligner et designvalg.

House of Balloons og mixtape-årene

I 2011 udgav han gratis tre mixtapes — House of Balloons, Thursday og Echoes of Silence — der tilsammen ændrede, hvordan R&B lød. Produktionerne var langsomme, kolde og fulde af rumklang, og vokalen lå begravet i lydbilledet frem for foran det.

Musikpressen tog imod dem med en begejstring, der var usædvanlig for gratis udgivelser fra en ukendt kunstner. Drake, der kom fra samme by, gjorde opmærksom på ham, og dermed var vejen banet.

Den mørke lyrik

Teksterne handler om kærlighed, frustration, fester og — direkte og indirekte — om narkotika. Det usædvanlige er, at de aldrig er moralske. The Weeknd beskriver et liv uden at undskylde for det og uden at fejre det, og den kølighed er en stor del af, hvorfor musikken virker.

Han hører sammen med Drake og Frank Ocean til en generation, der trak R&B væk fra det opløftende og ind i noget mere minimalistisk og elektronisk. Genren har ikke lydt ens siden.

Vejen til hitlisterne

Debutalbummet Kiss Land (2013) var en kritikersucces mere end en kommerciel, men med Beauty Behind the Madness (2015) og numre som “Can’t Feel My Face” og “The Hills” ramte han pludselig midt i mainstream.

Det bemærkelsesværdige var, at han gjorde det uden at gøre musikken lysere. “Can’t Feel My Face” lyder som et discohit og handler om afhængighed — den slags dobbelthed har han dyrket lige siden.

After Hours og Blinding Lights

Med After Hours i 2020 kom det, der formentlig bliver stående som hans hovedværk. Albummet var gennemsyret af 1980’er-synthpop, og singlen “Blinding Lights” blev et af de mest spillede numre i streamingtjenesternes historie — og tilbragte rekordmange uger på den amerikanske hitliste.

Albummet fulgte en gennemgående visuel fortælling med rødt jakkesæt, blodige ansigter og en figur, der langsomt gik i opløsning. Det var koncept-pop af en slags, man sjældent ser gennemført så konsekvent på så stor en skala.

Grammy-boykotten

Da After Hours blev forbigået fuldstændig ved Grammy-nomineringerne i 2021, reagerede The Weeknd ved offentligt at kalde priserne korrupte og meddele, at han fremover ikke ville indsende sin musik til bedømmelse.

Det var en usædvanligt hård udmelding fra en artist på toppen, og den førte til reelle ændringer i Grammy-organisationens regler for de hemmelige nomineringskomitéer. Han har tre Grammy-priser fra tiden før konflikten.

Super Bowl og de store scener

I 2021 spillede han halvlegsshowet ved Super Bowl — det største publikum, en musiker kan få på én aften. Han betalte efter eget udsagn en stor del af produktionen af egen lomme for at kunne gennemføre showet, som han ville have det.

Ud over priserne tæller hans cv seks American Music Awards, 19 Billboard Music Awards, to MTV Video Music Awards, 15 canadiske Juno Awards og en Oscar-nominering.

Skuespil og andre projekter

Tesfaye har bevæget sig ind i film og tv, blandt andet med den omdiskuterede HBO-serie The Idol, som han var medskaber af. Modtagelsen var hård, men forsøget passer ind i et mønster: Han prøver konsekvent noget, der kan gå galt, frem for at gentage det, der virkede.

Hvor han står nu

The Weeknd har antydet, at kunstnernavnet skal lægges på hylden til fordel for hans eget, og udgivelserne i de senere år har haft karakter af en afslutning på et kapitel. Om det bliver ved antydningen, må tiden vise.

Uanset hvad har han flyttet noget permanent: Han beviste, at man kan lave verdens mest spillede popmusik uden at gøre den behagelig.

Mere om diskografi og priser i Wikipedias artikel om The Weeknd.