Katy Perry voksede op i et hjem, hvor hun ikke måtte høre popmusik. I 2010 udsendte hun et album, der fik fem singler på førstepladsen af den amerikanske hitliste — noget kun Michael Jackson havde gjort før hende. Afstanden mellem de to forhold er hele hendes historie.

Præstedatteren fra Santa Barbara

Katheryn Elizabeth Hudson blev født 25. oktober 1984 i Santa Barbara, Californien, som datter af to omvendte pinsekirkelige præster. Hjemmet var strengt religiøst, og sekulær musik var i praksis forbudt.

Hun begyndte at synge i kirken og udgav som 16-årig et gospelalbum under sit fødenavn. Det solgte nærmest ingenting, og hun brugte de følgende år på at prøve at bryde igennem i Los Angeles — med flere pladekontrakter, der endte uden udgivelser.

Navneskiftet og gennembruddet

Hun tog kunstnernavnet Katy Perry, efter sin mors pigenavn, for ikke at blive forvekslet med skuespilleren Kate Hudson. I 2008 kom gennembruddet med One of the Boys og singlen “I Kissed a Girl”.

Nummeret blev både et globalt hit og genstand for kritik — fra konservative for indholdet og fra dele af LGBT+-miljøet for at behandle emnet som en provokation snarere end som en identitet. Perry har senere forholdt sig til begge dele.

Teenage Dream

Andet album, Teenage Dream (2010), er hendes hovedværk. Fem singler — “California Gurls”, “Teenage Dream”, “Firework”, “E.T.” og “Last Friday Night” — nåede alle førstepladsen i USA. Kun Bad af Michael Jackson havde præsteret det samme.

Albummet er et stykke gennemarbejdet popkonstruktion, skrevet sammen med blandt andre Max Martin og Dr. Luke. Hver eneste sang er bygget til at være en single, og det er både dets styrke og dets begrænsning.

Firework og de store følelser

“Firework” er blevet Perrys mest holdbare nummer og er brugt ved utallige lejligheder fra skoleafslutninger til politiske arrangementer. Sangen ligger i den tradition for opløftende popsalmer, der rækker tilbage til 1980’ernes store ballader.

Hendes styrke i den genre er, at hun synger dem uden ironi. Der er ingen distance i hendes fortolkning, og det er formentlig derfor, de virker på et publikum, der ellers ville finde teksterne banale.

Prism og årene efter

Prism (2013) med “Roar” og “Dark Horse” fortsatte succesen, og hun spillede halvlegsshowet ved Super Bowl i 2015 — det mest sete halvlegsshow nogensinde på det tidspunkt.

De følgende albums, Witness (2017) og Smile (2020), blev mødt køligere. Hun har selv sagt, at hun i den periode forsøgte at lave noget, publikum ikke havde bedt om, og at det kostede.

Sangskrivningen

Perry er medskriver på stort set alt, hun har udgivet, og hendes bidrag er typisk teksterne og de melodiske kroge. Hun arbejder med meget konkrete billeder — fyrværkeri, plastikposer, fredagsnætter — og det gør sangene lette at huske.

Hendes kritikere peger på, at teksterne sjældent er komplekse. Det er en rimelig indvending, men den overser, at enkelhed i popmusik er en disciplin, ikke en mangel på evner.

American Idol og andet arbejde

Perry har siddet som dommer i American Idol gennem flere sæsoner og har derved fået en helt anden slags tilstedeværelse i amerikanske hjem. Hun har også været aktiv i politiske kampagner og i velgørende arbejde for børn.

Positionen i dag

Perry hører til den håndfuld artister, der definerede popmusikkens lyd i begyndelsen af 2010’erne, sammen med Lady Gaga, Rihanna og Kesha. Den generation arbejdede i en periode, hvor radio og iTunes stadig bestemte, og hvor et album kunne planlægges som en kampagne med fem singler.

Den model findes ikke længere, og det er en del af forklaringen på, at hendes senere udgivelser har haft sværere ved at slå igennem.

Mere om diskografi og karriere i Wikipedias artikel om Katy Perry.