Min stedfar har stjålet et TV
Min stedfar har stjålet et TV
Jeg elsker det
Du kender måske ikke lige navnet. Men måske kender du hittet, som linjerne ovenover er fra. Ganger har i sommeren 2020 grovhittet med singlen Olympisk, som har kørt i fast rotation på bl.a. P3. Men hvem gemmer sig bag dette nye lydunivers? Det kan du – måske – få et indblik i her.
reklame
Et olympisk band med en plan
Hovedmanden bag Ganger er Thomas Bach Skaarup, som har slået pjalterne sammen med Mille Mejer Djernæs Christensen, Ninna Lundberg, Kirsten Nyhus Janssen og Andreas Campbell. I alt fire vokalister og en trommeslager. Singlen ”Olympisk” var en af de mest spillede, dansksprogede sange på P6 Beat i 2019, hvorefter den kom i heftig rotation på bl.a. P3.
reklame
Den er også at finde på bandets debutalbum ”Mørk”, som opnåede stor anerkendelse blandt anmelderne for sit særegne lydunivers. Dette er ikke en udgivelse, som udgivelser er flest. Her er alt muligt. Her er ingen grænser. Derfor byder albummet også på både skæve samples fra Jungledyret Hugo til små anekdoter fra Thomas Bach Skaarups opvækst i det vestjyske. En skøn sammenblanding af klassisk pop, elektronisk indie og mere avancerede lydbilleder.
En mistropisk trilogi
Det hele er udtænkt, skrevet og præ-produceret af Thomas Bach Skaarup, som har brugt hele to år på at arbejde med udviklingen af det, der med tiden skal blive til en trilogi under navnet ”Mistropisk”. Først efter dette arbejde har han fundet frem til de øvrige medlemmer og stemmer i gruppen. ”Mørk” er blot det første i rækken af tre albums, hvor de to efterfølgende allerede er planlagt. Således skulle det andet album, ”Tro”, efter planen udkomme i slutningen af 2020, mens det tredje og sidste, ”Pisk”, forventes en gang i 2021.
Et væld af nomineringer og priser
På den måde er Ganger lidt af en ener i dansk musik netop nu, og al deres musik udgives på bandets eget pladeselskab Yachtvej. Alligevel er der en del, der har fået øjnene op for Gangers musikalske evner. Således tildelte Statens Kunstfond for nylig bandet 80.000 kroner for at have lavet en af de vigtigste udgivelser i 2019. Derud over blev bandet nomineret til seks Steppeulve herunder Årets Udgivelse, Årets Komponist og Årets Tekstforfatter, hvoraf de modtog de tre. Nemlig for
Årets Håb, Årets Sang (”Olympisk”), mens Anders Boll modtog prisen som Årets Producer for arbejdet med ”Mørk”.
Artiklen er venligst leveret af fastelavnstoender.dk.