Lars Lilholt er en af de danske musikere, der har opnået noget, ganske få gør: at blive et fast inventar ved danske sommeraftener. Hans sange spilles til bryllupper, festivaler og fællessang, og han har turneret så vedholdende, at hans orkester fik kælenavnet De Lyse Nætters Orkester. Med 27 albums og omkring 2,5 millioner solgte eksemplarer hører han til de mest sælgende danske kunstnere overhovedet.
Fra Herlev til Gammel Ry
Lars Lilholt Kristensen blev født 14. marts 1953 i Herlev og bor i dag i Gammel Ry nær Skanderborg. Han er sanger, violinist, guitarist, komponist og tekstforfatter — og det er den kombination af violin og rock, der har givet hans musik dens karakteristiske klang.
Han skrev sin første sang i 1969 og har skrevet og udgivet lige siden. Det er over et halvt århundredes sangskrivning uden længere pauser.
Folkrockscenen i 1970’erne
Lilholt var en af hovedpersonerne i gruppen Kræn Bysted på den danske folkrockscene i 1970’erne. Det var i det miljø, han udviklede sammensmeltningen af dansk visetradition, irsk folkemusik og rock, som siden er blevet hans varemærke.
Folkrocken var en vigtig understrøm i dansk musik i de år, og den har sat sit præg på en hel generation af danske sangskrivere.
Lars Lilholt Band
I 1982 udgav han Og fanden dukked’ op og sagde ja, og udgivelsen førte direkte til dannelsen af Lars Lilholt Band. Bandet spillede sin første koncert i januar 1983 på Sysseltinget i Hjørring.
Siden har bandet spillet tusindvis af koncerter. Turnévirksomheden har især været koncentreret om sommerfestivaler og friluftsarrangementer med tyngden på Fyn og i Jylland — deraf kælenavnet fra 1990’erne.
Kald det kærlighed
Hans mest berømte sang er “Kald det kærlighed”, som i dag hører til de mest sungne danske sange overhovedet. Den bliver spillet ved bryllupper og fester i et omfang, der har gjort den til en moderne folkevise.
Det er typisk for Lilholts stærkeste sange: De er skrevet enkelt nok til, at almindelige mennesker kan synge dem, og de handler om noget, alle har oplevet.
Ud over Danmarks grænser
Lars Lilholt Band har turneret i Tyskland, Frankrig, Sverige og Norge. Det er ikke ualmindeligt for danske bands at spille i Norden, men Tyskland og Frankrig er sjældnere destinationer for dansksproget rock.
Musikkens folkemusikalske træk gør den tilgængelig, også når teksten ikke forstås — violinen og melodierne bærer.
Dalton
Ved siden af sit eget band har Lilholt indgået i trioen Dalton sammen med Johnny Madsen og Allan Olsen. Konstellationen udgav tre albums og turnerede med en akustisk opsætning, hvor de tre sangskrivere skiftedes til at tage scenen.
Dalton er et af de mere elskede danske sideprojekter — tre markante stemmer, der supplerede hinanden frem for at konkurrere.
Sangskriveren
Lilholts tekster kredser om naturen, længslen og det jyske landskab, og de har en direkthed, der har gjort ham til en af de mest folkekære danske sangskrivere. Musikpressen har til tider set ned på det sentimentale, men publikum har aldrig svigtet.
Han har fortsat med at udvikle sig — albummet Stilheden bag støjen fra 2012 er et eksempel på, at han stadig prøver nye ting fire årtier inde i karrieren.
Jubilæerne
I 2013 fyldte Lilholt 60 år og kunne samtidig fejre 40 års jubilæum som professionel rejsende musiker og sangskriver. Samme år fyldte Lars Lilholt Band 30 år.
Det er en usædvanlig kontinuitet. De fleste bands opløses, skifter besætning eller holder lange pauser; Lilholt har simpelthen fortsat.
Violinen som varemærke
Det instrument, der mere end noget andet definerer Lars Lilholts lyd, er violinen. Han er uddannet violinist og bruger instrumentet ikke som pynt oven på en rockbesætning, men som en bærende stemme, der ofte overtager melodien fra sangen. Det giver musikken et skær af irsk og nordisk folkemusik, som adskiller den markant fra samtidens dansksprogede rock.
Kombinationen var ikke oplagt i 1980’erne, hvor dansk rock overvejende hentede sin inspiration fra britisk og amerikansk musik. Ved at gå mod strømmen skabte Lilholt et udtryk, der var umiddelbart genkendeligt — og som siden har gjort ham i stand til at spille for publikum, der ellers ikke hører rockmusik.
Publikummet på festivalerne
Lilholts forhold til sit publikum er en væsentlig del af hans karriere. Koncerterne trækker familier på tværs af generationer, og mange kommer igen år efter år på de samme festivaler. Det har skabt en loyalitet, der betyder, at hans turnéer kan fyldes uden et aktuelt hit på hitlisterne.
Han har selv været bevidst om den rolle. Hvor andre kunstnere holder pause mellem albums, har Lilholt konsekvent spillet videre — og den vedholdenhed er formentlig den vigtigste enkeltforklaring på, at han har holdt i over fyrre år uden at miste relevans hos sit publikum.
Mere om diskografi og karriere i Wikipedias artikel om Lars Lilholt.
