Skjul
Hej,

Du er ny her, er du ik'?
BandBase.dk er danmarks største site for ny, dansk, gratis, musik.

Vi har brugt Bandbase flittigt siden starten af vores karriere, og har altid haft gavn af det store community til remix-konkurrencer, inspiration og ikke mindst feedback.- Søren Balsner, Carpark North

ENTAKTs biografi

Debutalbum `Træerne Vokser Ind I Himlen` ude nu! Kan erhverves i pladebutikker landet over. Du kan også købe albummet hos Cdon.com, iMusic.dk, Box.dk, Urban-Payload.dk og mange andre steder. Pressemeddelelse fra Bonnier Music: FORNEM MODTAGELSE AF DEBUTALBUMMET FRA ENTAKT Under titlen "Træerne Vokser Ind I Himlen" sendte Entakt i mandags (den 8. januar) deres debutalbum på gaden – og modtagelsen har været sjældent flot. Forinden havde videoen til singlen "Fyrværkeri" ligget de maksimale uger i toppen af Liga.dk – og bl.a. P3 har haft både den og den forgående single "Modpolen" i rotation. Entakt har i de forløbne år spillet mere end 100 koncerter rundt omkring i Danmark – og har været blandt de mest populære navne på det store musik-community Mymusic.dk. Så der var store forventninger til albummet – og ifølge musikpressen indfries disse både fornemt og originalt. Ganske usædvanligt for et debutalbum, har der været indslag, interviews og/eller anmeldelser i både Jyllands Posten, Ekstra Bladet, Gaffa, Politiken, Metro Express, Soundvenue, Roskilde Dagblad, Alt For Damerne, TV2 Lorry, Århus Stiftstidende og Berlingske Tidende – og undervejs var der masser af anmelderroser til Entakts både storladne og poetiske musik: …et stort trumfkort i tekstforfatteren Jonas Villumsen, der har umanerligt godt greb om det danske sprog, og trods enkelte unoder er der i det hele taget så mange gode takter her, at prædikatet `lovende` nærmest virker som en underdrivelse. (Ekstra Bladet, 4 stjerner) …en debut, som afspejler et svimlende højt ambitionsniveau og en knivskarp, raffineret præcision, der mere end til fulde indfrier alle de forventninger, der blev skabt på basis af deres tidligere demomateriale. Dette band vil der blive talt meget om i tiden som kommer. Byd dem hermed velkommen blandt dine dansksprogede favoritter. (Soundvenue, 6 stjerner) Et debutband med den slags mål og midler kunne nemt være endt som en provinsiel version af Korn eller Muse, men Entakt har en egen, mere lyrisk stemme og en forbløffende kontrol over struktur og sound. (Berlingske Tidende, 4 stjerner) …debuten er en sonisk og tekstlig fornøjelse af svimmelhed, kraftudladning, stilhed, smerte og skønhed. At de billedrige fortællinger, hvor vante ord og talemåder sættes sammen på nye surrealistiske måder, så vi både får Lennon slået ihjel i København, ser Picasso på Christania og Chaplin springe ud fra Knippelsbro, samtidig er iørefaldende, kan kun føre til den konklusion, at dansk rock er kommet ualmindelig godt i gang med 2007. (Århus Stiftstidende, 5 stjerner) …ny og spændende dansk musik uden hurtige pop-løsninger. Især hvis man er til sproglige finurligheder vil man holde af bandets tekster, der er legende, men aldrig bliver fjollede som f.eks. Nephew. (Alt For Damerne, 5 stjerner) …en melodiøsitet, der er uomtvistelig og tilmed garnerer suset med surreelt rablende tekster, der byder på fine dobbeltbundede finter som eksempelvis "se søvnen i øjnene". (Gaffa 4 stjerner) Dansk band på nysgerrig klatretur i Kundskabens Træ. (...) kvintetten Entakt formår nu også at lokke med fintmærkende pop-refræner. Som i den glamourøse og sanseligt følsomme fantasi "Fyrværker", der folder drømmens faner ud - og pakker dem pænt sammen igen. (Jyllands Posten, 4 stjerner) "Krukket, ambitiøst og dejligt u-ironisk” (citat Kenneth Thordal) "Hvordan har I holdt det hemmeligt så længe?" (citat Steffen Brandt) "Usædvanligt godt. Teksterne er smukke som et vandfald; På én gang højtravende, poetiske og letløbende. Bravo!" (citat Tobias Trier)
lang:bandbase.dk UserControl: EditorialSection

Brugere 50  Online

Kom indenfor...

Find din nye favorit musik og del din egen smag eller den musik du selv laver!

Kom igang

Allerede en konto? Login her

Seneste aktive brugere
Forum
lang:bandbase.dk UserControl: UserSection

Kontakt / Hvem er vi / Hjælp / Presse / Reklamér på BandBase / Development Blog

Alt dette er © 1998-2009 af BandBase ApS og musikken er © af dets ejere. Og endelig: De kedelige terms of use.

Danske Bank Sennheiser Danskrap DJz Danish Society for Jazz, Rock and Folk Composers KODA Hardstylers United