Musikparlamentet: Avantgardens kamp mod musikalsk ensretning
Musikparlamentet # 7 (5. november 2009)
Er der brug for halve timer lange klaversoloer, introverte musikere og koncerter der kun trækker ti mennesker? Og er det egentlig ikke i orden, at medier og programchefer bare giver lytterne det, de gerne vil have? Der var lagt op til en spændende aften, da Musikparlamentet i samarbejde med Rytmisk Center, JazzDanmark og SNYK under forrige uges Wundergrund-festival bød indenfor i Råhuset til debatten ”Hvad betyder de smalle genrer egentlig for musikkens udvikling?”
De senere års kulturkamp har medvirket til at give rindalismen en renæssance og bringe avantgarde-begrebet i miskredit – eller give ordet en komisk-negativ efterklang. Samtidig eksperimenteres der mere på den danske kulturscene end der er blevet i mange år. Også inden for musikken. Nye elektroniske medier har gjort det sværere at sælge plader, men har også gjort det nemmere for nye talenter og smalle genrer at blive eksponeret bredt. Og i raketfart.
Men hvad betyder de smalle genrer egentlig for musikkens udvikling?
Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da litteraten, forfatteren, reklamemanden og smagsdommeren Knud Romer satte Musikparlamentets håndplukkede panel stævne i Råhuset.
Panelet bestod denne aften af musikchef på Copenhagen JazzHouse Lennart Ginman, som har en lang og succesfuld karriere bag sig som komponist og musiker. Af entreprenøren, DJ’en og pladeselskabsmanden Kenneth Bager. Af Torben Sangild der foruden at være anmelder og skribent for bl.a. Politiken også er Ph.d i moderne kultur. Samt af Frederik Thaae, der er frontfigur i bandet A Kid Hereafter og producer for bl.a. Choir Of Young Believers.
Smalle genrer har en social værdi
Og det var Thaae, der gav aftenens første klare bud på, hvad avantgarde, undergrund og subkultur skal gøre godt for:
”Folk bruger alternative genrer til at definere sig selv i forhold til nogle andre – til den grå masse. Men avantgarde kan også have en social værdi, og det er positivt, hvis bare fem mennesker kan få en god oplevelse med smal musik.”
Det synspunkt bakkede JazzHouse’ musikchef Lennart Ginman op om. Som regionalt spillested har JazzHouse forpligtelser men smal og bred jazz kan være lige spændende, mente Ginman, som gled af på Knud Romers provokation om, hvorvidt det ikke blot gjaldt om at få fulde huse. I stedet sagde han:
”Alt hvad der spiller på JazzHouse har en vision. Indenfor jazzen kan man godt have en stor succesoplevelse ved at spille for fem mennesker på La Fontaine.”
Af samme grund er støttekroner vigtige, mente Ginman.
”Som de er det, når der skal lægges asfalt på en motorvej.”
Genrerne kan lære af hinanden
Frederik Thaae er dog – som hans egen musikalske karriere viser – pragmatisk, og flere gange i løbet af debatten fremførte han, at den eksperimenterende musik ofte viser sig ineffektiv – dvs. ineffektiv i forhold til markedet:
”Det er forkert, hvis man som eneste ambition har at få et stort publikum, på den anden side kan avantgarde formidlet på den rigtige måde godt blive pop. Ofte skal man bare dreje en smule på knapperne for at formidle sit udtryk bedre – for eksempel kan man spørge sig selv om det er nødvendigt at lave numre, der varer en halv time, hvis det kan gøres på tre minutter. ”
Også Torben Sangild og JazzHouse’ musikchef Lennart Ginman, der i sin musikalske karriere har bygget bro mellem jazz og pop, mente af genrerne kan lære meget af hinanden, og at det er spændende at udfordre de sociale normer, der ofte er knyttet til de enkelte af dem.
Eller som Knud Romer pædagogisk sammenfattede det:
”Pophovederne kan lære noget af avantgarden om at forny musikken. Og avantgarden kan lære noget af pophovederne om formidling og relevans.”
Nye medier er på de smalle genrers side
Kenneth Bager der både har prøvet at have stor succes og stor nedtur med de ting han har lavet, slog flere gange fast, at han er ildsjæl mere end han er pengemand. Man kan sagtens kommercialisere smalle genrer, mente Bager, men samtidig stillede han spørgsmålstegn ved om det overhovedet er nødvendigt:
”Hvis kvaliteten er i top, kan man uanset genre og selvom man ikke er mainstream få succes – i dag går det stærkt pga. nettet.”
Musikparlamentets panel var i det hele taget enige om, at nettet var blevet de ægte musikinteresseredes primære mødested og for længst havde udkonkurreret den traditionelle musikradio, som blev beskyldt for at være gammeldags, bagstræberisk og ensformig i sit udstryk. Eller som musikanmelderen, Torben Sangild formulerede det:
”Jeg elsker pop og er ikke underlagt noget snobberi. Men mangfoldighed er godt, og jeg vil for eksempel gerne holde min lille datter åben for forskellige udtryk. Der er lige nu en musikalsk ensretning på bl.a. P3, på den anden side gør nye medier det muligt at snuse til alle mulige musikalske nicher.”
P3 i skudlinjen
Blandt de omkring 60 fremmødte gæster til aftenens debat var DR's chefredaktør for musik, Ole Mølgaard, som har ansvaret for, hvad der sendes af musik på DR 's radio- og tv-kanaler. Han bragte sig selv i centrum og skudlinje, da han greb mikrofonen for at forsvare de playliste-styrede musikflader og svare på Kenneth Bagers kritik af P3 for ikke at være progressive nok, for ikke at følge med udviklingen, for at se ned på lytteren og for at have for dårlige værter.
”P3 laver musik for lytterne”, lød svaret fra Mølgaard, der fortsatte:
”Det er som at drive en restaurant – på en italiensk restaurant kan man ikke servere burgere eller kinesisk. Vi skaber en ramme, som vi folder os ud indenfor. P3 kan ikke rumme alting. Vi vurderer dagligt, om vi kan gøre noget godt for musikken, og om musikken kan gøre noget godt for lytterne. Hvis vi spiller et heavy metal nummer, kan vi med det samme se at lytterne falder fra, men med ugens uundgåelige forsøger vi for eksempel at liste nogle nye navne ind af døren til et bredere publikum.”
Flere publikummer mente, at P3 som public Service kanal skulle kigge mindre på lytter- og seertal og i stedet spille noget for lytterne, som de ikke selv vidste de ville have. Frederik Thaae rundede af med at foreslå om ikke der i langt højere grad end tilfældet er nu, skulle være rotation i det magtfulde playliste-udvalg – sådan som der er i det kunstråd, der ofte er med til at brødføde de smalle genrer.
Og så var der fest
Den smalle musiks fortalere fik senere på aftenen ny næring, da Wundergrund festivalen lukkede op for festposen med en god blanding af live musik og DJ’s.
Avantgarde betyder som bekendt bare fortrop og er en betegnelse for kunstnere, forfattere, musikere og andre, som eksperimenterer med nye idéer inden for deres respektive områder. Godt råstof taler ofte for sig selv – og måske er det det mest indlysende svar på spørgsmålet om, hvad de smalle genrer egentlig for musikkens udvikling.
Uden dem – forstening.
--
Fotograf: Rikke Pødenphant
Kommentarer
18-11-2009 09:48:50
Af
Anders Ejsing
Det er et af musikscenens største problemer, at det kun er P3 der tør spille ny dansk musik, mens de kommercielle stationer ikke vil røre det med en ildtang (med mindre det er Medina, Anna David eller lignende).
Derfor har P3 alt for meget magt i forhold til, hvilken del af den danske musikscene der bliver eksponeret (deres playlister er vel ikke ligefrem sovset ind i avantgarde). Lad os få nogle flere seriøse musikkanaler, der afsøger lidt flere yderkroge.
18-11-2009 09:15:22
Af
lars thedrummer
Hvis det ikke var for P3 ville vi ikke i samme omfang kende bands og solister som: choir of young believers, maria timm, carpark north, celina ree, saybia, nephew, lars i lommen, as in rebekka maria, julie maria, a kid herafter, and the list goes on, and on, and on, and on,.. Masser af folk som ikke afsøger nettet for musik dagligt, ville aldrig have hørt disse og mange flere hvis ikke DR P3 havde givet dem er lille (aften + c-playlisten) eller mega (UU på P3) chance.Vis mere
Nej, jeg er ikke ansat hos DR... jeg har dog haft noget produceret musik på P3, men også andre steder med langt mindre eksponering. Suma Summarum; hvorfor pege fingre af P3 når de beviseligt er den eneste større radiostation der tager sig af toppen af vækstlaget i DK ? Jeg undres igen, igen... De kan jo naturligt nok ikke spille ALT det lort som vi går og laver. Vhils. Lars
17-11-2009 08:18:38
Af
JohannesHoltIversen
Hæhæ... Penge... penge.... peeenge...
Lommen fuld af guld, og en whiskey der slår stærke mænd omkuld...
Vi musikere skal "sælge" vores musik bedre, istedet for blot at lege Service Providere for hele familien DK. Hvordan sælger man? Jo man tilbyder kunden noget som de ikke havde troet de havde brug for, vupti så kan man stå med en salgssucces fordi det rammer en tendens i opløbet.Vis mere
