Indie handler mere om udtryk end indhold
Non+, der tidligere i år vandt Karrierekanonen, udsender i dag debutalbummet "Sound of Chance", hvorfra du formentlig kender den funky single "Wake". Non+ består af forsanger Tuco Ifill samt de to producere Robin Hannibal og Ronni Vindahl, der også står bag Boom Clap Bachelors. Vi fangede Ronnie Vindahl på Facebook til en snak om indiekultur, det at have gang i mange projekter, det nye album og meget andet.
Hvad er sammenhængen mellem Quadron, Non+ og Boom Clap Bachelors?
- Jo, altså, Non+, Boom Clap Bachelors og Quadron er tre forskellige konstellationer med tre forskellige visioner. Fælles for dem er, at Robin er med i alle tre, og jeg er med i to af dem. Altså, Non+ og Boom Clap Bachelors. Non+ er Robins, Tucos og min mulighed for at lave noget mere udadvendt. Boom Clap Bachelors var ment som et projekt, der var mere nichepræget. Non+ er mere tiltænkt den brede lytterskare.
Hvad betyder det praktisk og kreativt?
- Praktisk giver det selvfølgelig nogle logistiske problemer, da mange jern i ilden kan splitte folk ad i en proces, hvor det er væsentligt at holde et fokus på ét bestemt projekt. Vi har da også lige fået besked på, fra Kasper Winding, som har sådan lidt en executive producer-rolle på den næste Non+-plade, at vi skal holde fokus på Non+ nu, og glemme alt andet. Det er i særdeleshed en udfordring for Robin og mig, da vi altid har gang i flere ting, men den kreative energi er altid god, fordi vi forstår hinanden så godt. Tuco er god sammen med os, fordi han bibringer noget helt andet - vi er et godt trekløver.
Næste Non+ plade? Er I i gang med opfølgeren til "Sound of Chance"?
- Ja, vi er altid i gang med den næste. Det er fuldstændig på babystadiet, og der er ingen sange lavet eller noget koncept udtænkt endnu.
Hvad betyder det for processen, at Non+ er tiltænkt den brede lytterskare?
- At ramme den brede lytterskare er jo altid bare et spørgsmål om at føle sig frem. Man kan aldrig med sikkerhed vide, hvor en plade rammer, men man kan gætte sig frem. Boom Clap viste sig jo også ramme rimelig bredt, selvom pladen var temmelig indadvendt og dyster.
Men giver det en form for frihed at tænke mere kommercielt, selvom det muligvis koster et par indie-medaljer?
- Jeg tror ikke rigtig på indie-begrebet. Det er sådan lidt et forfladiget 90'er-start-'00-begreb, som betegner noget uafhængigt og uskolet. Efter, at indie-stilen hurtigt blev mainstream, mistede den al uafhængighed og frihed, fordi der lige pludselig var et helt defineret og meget bredt segment, som identificerede sig med indie-stilen. Det er jo i virkeligheden bare blevet det nye pop-begreb. Hvis du lukker op for radioen i dag, så er alle rock- og popbands, jo stort set også indie-bands. Det er mere en definition på en æstetik end en ideologi. Så jeg kalder bare Non+ for rytmisk musik, som vel på en eller anden måde ryger under kategorien indie, som den ser ud i dag.
Men indie-begrebet indeholder vel stadig en form for rockæstetisk præg, hvor man bl.a. er meget tro mod at finde en bestemt musikalsk stil og identitet, og rendyrke det. Det virker mere som om, at du leger med identiteter. Er der en rød tråd?
- Stil og identitet er gode ord på det. Det er i høj grad essensen af det. Det er æstetik og branding. Og derved er indie-stilen blevet meget formløs, fordi den i dag handler om udtryk mere end indhold, som jeg ser det. Der er sket en diskursændring af indie-begrebet indenfor dets få års levetid - og det er sådan set meget fint, for det betyder, at genren har udviklet sig markant. Når jeg producerer, er jeg selvfølgelig bevidst om det der foregår omkring mig, men uanset hvad jeg laver vil det altid på en eller anden måde komme til at lyde som mig. Det er den rødeste tråd, der findes i min musik, tror jeg.
Så objektivt set spiller diversitet en større rolle end stilsikkerhed?
- Vores måde at lave musik på i Non+ er fordomsfri, og vi ønsker i høj grad at skrive den gode sang mere end noget andet. Og når det så er sagt, så er den rette selv-branding, stil og udstilling af os selv ligeså vigtig som for alle andre. Jeg synes egentlig, vi er ligeså indie, som alle de andre indie-bands. Når vi producerer hver for sig, og for den sags skyld sammen, er det ret let at høre, hvad der er Robin, og hvad der er mig, og hvilke melodier der er Tucos. Kunsten er jo så at få det til at lyde integreret, når vi arbejder sammen. Og det er en af de fede ting ved at være et band.
Hvis vi taler om dig, hvad er så den langsigtede ambition? Har du, eller I, planer om at nedsætte jer som et producer-team a la folkene i Njalsgade?
- Man skal aldrig sige aldrig, men som singlefabrik ude på Bryggen... Hmm, der tror jeg ikke vi ender nogen af os. Vi kan godt lide pop og gode melodier, men pop for pengene, tror jeg ikke tænder nogle af os. Jo mere kreativ frihed, desto bedre. Jeg bor pt. deltid i Berlin, eftersom min bedre halvdel arbejder på galleri dernede. Jeg flytter derned igen til sommer og læser på universitet og laver musik, og tager så til København når der skal spilles shows. Mine ambitioner på sigt er, at Non+ skal udover de danske grænser og forhåbentlig skabe noget larm i udlandet.
Og dine andre projekter?
- Mine egne ambitioner er at lave en soloplade på et tysk pladeselskab, som gerne vil arbejde med mig pga. nogle remixes, jeg har lavet for dem. Derudover er der gang i et projekt i Kenya og ét med en ung svensk sangerinde. Og nå ja, hvordan kunne jeg glemme det!? Vi er i Boom Clap Bachelors i gang med at producere en ung amerikansk rapper, Kris Mars, som lige er blevet signet på selveste Kanye Wests label, Good Music, på baggrund af de numre, som vi har lavet med ham. Det er jo ret vildt, at Kanye har siddet og hørt vores tracks, hvorefter han har taget Kris Mars ind. Vi er meget spændte på hvad det kan føre til. Men ligesom alt andet i musikbranchen så er intet sikkert, før det er signed, sealed and delivered.
Her på redaktionen er vi allerede helt vilde med Kris Mars’ udgave af "Wake" - tjek den på MySpace. Debutalbummet fra Non+, "Sound of Chance", udkommer kun digitalt, og kan bl.a. erhverves via iTunes.
Non+, Ugens Band – uge 44, 2009
Kommentarer
