Skjul
Hej,

Du er ny her, er du ik'?
BandBase.dk er danmarks største site for ny, dansk, gratis, musik.

Vi har brugt Bandbase flittigt siden starten af vores karriere, og har altid haft gavn af det store community til remix-konkurrencer, inspiration og ikke mindst feedback.- Søren Balsner, Carpark North
Roskilde 09: Årets bedste børnefødselsdag
Skrevet af Jonas B. Villumsen den 6. juli 2009 18:53 0 Kommentarer
Roskilde 09: Stemning (5. juli 2009)
Roskilde 09: I'm From Barcelona (5. juli 2009)
Mit forhåndskendskab til festivalens sidste indslag på Astoria, I'm From Barcelona, begrænsede sig til to sange. Disse sange antydede, at mine efterhånden hårdhudede ører, skulle smøres med en lys omgang svensk indiepop. Udstyret med en mojito til hvert ben traskede jeg og mit selskab op til et blæst Odeon. Der var to ludere, en lommetyv og en svensk pige i røde gummistøvler.

Bandet blev præsenteret, og begyndte så at myldre ind på scenen. Det blev de så ved med. Til sidst stod der et sort-, hvid- og rødklædt orkester på 16 personer, og en forsanger i Tommy Seebach-kostume på scenen. Jeg kunne godt fornemme at det ikke ville blive nogen helt almindelig koncert.

Flere lyttere kom til, og vi var nu næsten ligeså mange foran- som scenen. Så trådte nogen på speederen, og en eksplosion af popmusik væltede ud i teltet. Det var koncentreret glæde i rød, hvid og sort.

De 7-8 korsangere var ikke blevet hyret for at deltage i store snørklede arrangementer, de var bare blevet inviteret til festen, og der herskede et aldeles forfriskende anarki når det kom til den ikke-eksisterende koregrafi.

Modsat til M. Ward tidligere på aftenen, var dette lige præcis sådan en fest man var en del af, om man ville det eller ej. Vi ville allesammen gerne, og jeg er sikker på at alle andre også følte den barnlige glæde, da både band og scene forsvandt i et cirkus af kæmpe balloner og konfetti.

Alt dette skete til lyden af nogle hyper-energiske indiepopsange, med melodier som kun en svensker kan skrive. Hvis ikke det havde været så bundærligt og vidunderligt smittende, havde denne koncert været ét stort, fejt trick. Men, næ nej!

Det var ganske enkelt direkte livsbekræftende, og den gensidige taknemmelighed der herskede mellem det sparsomme publikum og det knapt så sparsomme band bevirkede, at vi allesammen - musikere, lyttere, seere - fortsatte den afsluttende fællessang længe efter arbejderne var begyndt at pille scenen ned.

(5/6 stjerner)
  Permalink Tags: roskilde09

Kommentarer

Log ind eller opret en gratis konto, hvis du vil tilføje kommentarer...
lang:bandbase.dk UserControl: EditorialSection

Brugere 67  Online

Kom indenfor...

Find din nye favorit musik og del din egen smag eller den musik du selv laver!

Kom igang

Allerede en konto? Login her

Seneste aktive brugere
Forum
lang:bandbase.dk UserControl: UserSection

Kontakt / Hvem er vi / Hjælp / Presse / Reklamér på BandBase / Development Blog

Alt dette er © 1998-2009 af BandBase ApS og musikken er © af dets ejere. Og endelig: De kedelige terms of use.

Danske Bank Sennheiser Danskrap DJz Danish Society for Jazz, Rock and Folk Composers KODA Hardstylers United