Hjem Musik Bands Remix Nyheder Forum

Bands

Få en gratis konto

Log ind

Skjul

Hej,

Du er ny her, er du ik'?
BandBase.dk er danmarks største site for ny, dansk, gratis, musik.

Lyt til Electronica Oh Land Audition day
Lyt til Pop The Asteroids Galaxy... Around The Bend
Lyt til Hiphop Negash Ali Higher-Ground
Lyt til Rock Ginger Ninja Sunshine

Vi har brugt Bandbase flittigt siden starten af vores karriere, og har altid haft gavn af det store community til remix-konkurrencer, inspiration og ikke mindst feedback.- Søren Balsner, Carpark North

Roskilde 09: Lang lørdag

Skrevet af Jonas B. Villumsen den 5. juli 2009 11:20

0 Kommentarer

Roskilde 09: Hauschka (4. juli 2009)

Roskilde 09: Elbow (4. Juli 2009)

Roskilde 09: The Dodos (4. juli 2009)

En ørkenvandring i æselperspektiv
Trætheden var begyndt at sætte sine spor da jeg, lørdag eftermiddag, satte kurs mod Balstyrkos koncert på Odeon. Som beskrevet andetsteds havde jeg ikke de store problemer med at få armene ned efter koncerten, og jeg var så solblæst, at jeg næsten ikke kan huske hvordan jeg kom fra Odeon, ud til mediebyen, for til sidst at ende på Astoria.

Første oase
Men frem kom jeg åbenbart, for i Astorias permanente tusmørke kunne jeg sætte dagens første store oplevelse ind på kontoen. Her stiftede jeg for første gang bekendtskab med begrebet præpareret klaver, da den tyske komponist Hauschka leverede en omgang smuk, musikalsk hypnose for et sparsomt fremmøde. Min følgesvend og jeg satte os på gulvet med dagens første øl, og lod klangene skylle løs. Sådan bør enhver lørdag på Roskilde starte.

Præpareret klaver betyder i bund og grund at man putter diverse objekter ved strengene på pianoet, som så pipper med eget næb hver gang netop denne streng bliver slået an. Dette kan ændre lyden ret radikalt, og de første par minutter bød på et par forskrækkelser til min lettere sumpede tilstand. Ikke desto mindre var denne 100% organiske elektronik en ret fascinerende oplevelse.

Ofte kastede vores Ole Opfinder sig ud i et nogle ret eksperimenterende stykker, for så det næste øjeblik at vende det hele på hovedet og præsentere os for nogle ekstremt yndefulde passager. Forestil dig en Storm P.-installation tilsat Yann Tiersens musikalske sødme, og tilsæt så en mystik som den, der findes i Radioheads 'Pyramid Song'.

Når man havde lagt sanser til et af de kaotisk eksperimenterende stykker føltes det som det første bad efter en uge på campingpladsen, når Hauschka belønnede os med en godbid i form af en molterts. Der var god plads - til skrammel, såvel som til lyden af skyer og kattepoter.

Det var smukt som et ondt år, og blev kun endnu bedre da en strygerkvartet kom på scenen og næsten fuldendte magien.
Hauschkas optræden kan næsten ikke kategoriseres som en egentlig koncert, men en gennemført god oplevelse.
(Hauschka, 5/6 stjerner)

Årets koncert
Fra Astoria gik turen ned til Arena, hvor jeg ville sikre mig en god plads til Elbow. Det skulle vise sig at blive lige lovligt let, og til fulde bekræfte mit indtryk af at Elbow er verdens mest undervurderede orkester. Pt. er de også verdens bedste. Som skrevet i denne anmeldelse blev jeg blæst fuldstændig bagover - og det var jeg heldigvis ikke alene om. Livet er ganske enkelt for kort til garagerock.

Da jeg, og resten af mit selskab, havde fået tørret øjnene, pudset næser i skjorterne og sunket klumperne i halsen satte vi kurs mod Pavillion, hvor The Dodos var på programmet.

For døve ører
The Dodos var blandt mine topprioriteter i årets line-up, og jeg havde glædet mig flere måneder til denne koncert.
De tre purunge amerikanere indtog scenen, og lagde fra land ...og jeg var ganske enkelt ikke i stand til at forholde mig til det. Elbow-koncerten rumsterede stadig i mit indre, og selv om The Dodos bestemt gjorde det hæderligt, virkede det mest af alt bare forstyrrende.

I virkeligheden burde jeg nok bare have sat mig i mediebyen med en kop kaffe og et fjernt blik med sukker. Men jeg blev under hele koncerten, og gjorde mit bedste for at være tilstede mere end bare fysisk. Men det bed bare ikke på.
The Dodos er en trio der primært trækker på en ungdommelig, rytmisk energikilde - ikke ulig Arctic Monkeys, men med trommer, en guitar og en xylofon som eneste instrumentering.

Energien er sikret, men når de så, som igår, ikke spiller mere end 4-5 sange fra deres album, kræver det en vis koncentration af lytteren. Den var jeg ikke i stand til at mønstre, og to tredjedele inde i koncerten satte ensformigheden ind, og min hørelse slog fra. Resten var stumfilm.

Under andre omstændigheder kunne det sagtens blive en fest både udvendigt og indvendigt, og jeg håber at få mulighed for at give dem en mere fair chance inden længe. Indtil da må de tre knægte nøjes med en stjerne hver fra denne mentalt fraværende blogger.
(The Dodos, 3/6 stjerner)

Sidste etape
Resten af aftenen var jeg et par meter ved siden af mig selv, og endte med at kapitulere som kun Roskilde Festival kan få én til. Nu er vi en doven søndag fra slutningen, men jeg har på fornemmelsen at der stadig er lang vej til Paris.

Spændende om noget bider på idag.