Roskilde 09: Fleet Foxes - Ørerne i tidsmaskinen
Roskilde 09: Fleet Foxes (3. Juli)
Roskilde 09: Stemning (3. juli 2009)
Der kan ikke herske nogen tvivl. Dette var en af de koncerter jeg havde set allermest frem til på årets festival, og noget kunne tyde på at jeg ikke er den eneste der finder Fleet Foxes' nærmest bevidsthedsudvidende vokalharmonier magnetiske.
Det tog mig derfor en god rum tid at kæmpe mig vej ind under teltdugen, væk fra den snerrende sol. Omtrent tre sange nåede at blive listet ud over scenekanten på den tid det tog mig at finde min endelige destination foran mixerpulten. Undervejs slog tanken mig, at Fleet Foxes gerne vil fremstå ekstremt casual, men at selv tilfældighederne i virkeligheden er tjekket ned til mindste detalje.
Der tog jeg fejl.
Da jeg endelig nåede frem til et punkt hvor jeg både kunne se og høre hvad der foregik, var det som at være snublet i en tidsmaskine. Ret beset kan jeg ikke vide det, da der slet ikke var tænkt på mig i den tid Fleet Foxes hører til i, men jeg føler mig sikker i min sag.
Det var ikke kun på grund af den 12-strengede guitar, den Jesus-lignende trommeslager med den korsfæstede mine, den fuldstændigt fraværende leflen for publikum, de bare fødder eller det viltre fuldskæg der blomstrede på fire femtedele af bandet. Det var fornemmelsen af tid, eller rettere: at have al tid i verden.
Der var tid til alt. Der var oceaner af tid mellem sangene, hvilket helt og aldeles smadrede den ting vi travle mennesker i 2009 kalder flow. Det mindede ærlig talt mere om en åben øver end en koncert.
Netop dette navlepillende aspekt generede mig. Når musikken spillede, kunne jeg ikke sætte en finger på noget som helst, og jeg nød hvordan man nærmest kunne se de yndefulde sange glide ud i teltet. Jeg kunne have svoret, at solen skinnede gennem teltdugen da de leverede en version af 'Mykonos' der gjorde mig blød i knæene og varm i øjenkrogen.
Men selv denne perle var ikke nok til at ændre det faktum, at man på intet tidspunkt fik lov at glide væk i musikken, her var afbrydelserne ganske enkelt for mange, og pausefiskene for store.
Havde d'herrer nu bare gået til sagen med samme udadvendthed som Band Of Horses gjorde på samme scene, sidste år. Men ak. Jeg er skuffet over at se mig nødsaget til kun at uddele 3 ud af 6 stjerner, når der faktisk er råmateriale til det dobbelte.
(3/6 stjerner)
Kommentarer
06-07-2009 20:17:17
Af
britney
Er mere end enig, Jonas.
