Roskilde 09: "Shoegazere er de værste live!"
Roskilde 09: Babian (01/7 2009)
Det svenske garage-rockband Babian er ikke meget for at tage det roligt, når de går på scenen. Til gengæld kan de godt lide at spille for børn og sammenligner deres liveshows med sex.
Inden Babian (svensk for bavian, red.) går på scenen, i det her tilfælde Pavillon Junior onsdag aften, planlægger de, at de vil starte langsomt ud. Smooth, som guitarist Conny Andersson siger.
Men det går altid galt. Bassisten Christian Norefalk går ellers rimelig roligt rundt med sine svenske dreadlocks, men de tre andre begynder inden længe at springe frem og tilbage. Trommeslageren Anders Baeck ryster rundt bag bækkenerne, og forsanger Tobias Allvin kaster sin guitar frem og tilbage, mens han synger på skiftevis engelsk og skånsk.
”It’s getting hot on stage,” bekendtgør han. ”It’s almost like there’s a fever!”, hvorefter bandet går i gang med en stram og hårdkogt version af Peggy Lee-popnumret ”Fever”, inklusive særlige skånske tekster om den svenske konge Erik d. 14.
De er ligesom børnehaveunger i sukkerchok, der har taget hvide skjorter og sort slips på og nu indtager scenen med megafon, ambulancesirener og romerlys ud af guitaren.
”Det er svært at tage det roligt fra den første sang,” indrømmer Conny Andersson, da jeg møder bandet efter koncerten, og Tobias Allvin fortsætter: ”Vi har en idé om, at vi vil holde igen, men det virker aldrig. Når vi går på scenen, sker der noget, som vi ikke kan kontrollere. Det er ligesom med sex. Man prøver at gøre akten lang, men det slår altid fejl.”
Allvin har, bevidst eller ej, en vis fornemmelse for de pressevenlige citater, og i det hele taget er bandet godt bevidst om, hvad der skal til for at skabe opmærksomhed om sig selv. De har for eksempel optrådt på et svensk børneprogram.
”Hvis man vil lave noget på TV, skal folk snakke om det, og det her klip snakkede de om. De skrev om os i blogs, og den svenske presse sagde, at vi var svensk rocks fremtid. Vi var glade for at lave børne-TV, fordi det, vi laver, er en smule ekstremt, og det virker altid med børn. De står ikke med armene over kors,” siger forsangeren.
Det gjorde publikum heller ikke til Babians koncert. Deres svenske fans hujede oppe foran, men efterhånden fik bandet det meste af Pavillon Junior med.
”Vi bliver inspireret af alle bands, som byder på overraskelser live. Vores mission er at give noget, som er unikt, hver gang vi går på scenen, og give publikum noget, som de ikke kunne opleve i et andet show eller med et andet band,” siger Tobias Allvin.
Det unikke er en kombination af høj energi, en klassisk rockkonstellation – den febrilsk syngede og følsomt lækre forsanger, den exhibitionistiske guitarist, den rolige bassist og dark horse-trommeslageren – og en endnu mere klassisk – eller gammeldags - holdning til liveoptrædener.
”Shoegazere er de værste på scenen!,” erklærer Anders Baeck, mens Conny Anderssons kæphest ligger et andet sted.
”Jeg kan godt værdsætte shoegazer-stilen, men ikke de bands, der har backing tracks. Så siger de pludselig ’Åh, vi er kede af det, men vores backing track er gået i stykker’. Det sker aldrig for os, det ville være et Babian-mareridt,” siger guitaristen.
Koncerten i Pavillon Junior var heldigvis ikke noget mareridt, men en højspændt og tilpas excentrisk garagerock-drøm af overskud og professionel vanvid. Hvis man altså ikke er til shoegazer, vel at mærke.
(5/6 stjerner)
Kommentarer
