Skjul
Hej,

Du er ny her, er du ik'?
BandBase.dk er danmarks største site for ny, dansk, gratis, musik.

Vi har brugt Bandbase flittigt siden starten af vores karriere, og har altid haft gavn af det store community til remix-konkurrencer, inspiration og ikke mindst feedback.- Søren Balsner, Carpark North
Roskilde 09: David Tholander anbefaler - Lucinda Williams er alles mødre
Skrevet af David Tholander den 26. juni 2009 09:14 0 Kommentarer

Det komplette program til årets Roskilde Festival er allerede blevet lækket på nettet, og tæller omkring 175 kunstnere. Det er en lidt uoverskuelig størrelse at forholde sig til, og en masse musikalske guldkorn kommer til at stå i skyggen af de større kunstnere – som lokker med must-see-oplevelser.

Det betyder også at programmet i programmet kan sammensættes på et utal af måder og indbefatter til- og fravalg, samt kompromisløsninger og dilemmaer, som kræver en del research forud for festivalen. Nedenfor kan du se hvordan det ’optimale’ program (som slet ikke er farvet af undertegnedes personlige smag) er skræddersyet.

Du opfordres selvfølgelig til at afhjælpe med eventuelle dilemmaer og give dit bud på hvordan programmet skal se ud.

Pavillion Junior
I festivalens spæde prydes Pavillion-scenen, under navnet Pavillion Junior, af nordiske upcoming bands. Her ligges der op til gøgl og dans i selskab med københavnske Von Dü klokken 21.00 – så hvis dit telt er blevet slået op til den tid, findes der ikke nogen undskyldning! Mandagen starter blidt med Cody, der vil pleje dine tømmermænd fra klokken 13.30. Klokken 18.00 gælder det indie-disko ved fremadstormende Vinnie Who. De giver depechen videre til Opgang F og deres dansksprogede støjrock klokken 19.30. Samme tidspunkt om tirsdagen spiller Giana Factory – pigepop med tætte forbindelser til The Raveonettes. Pavillion Junior lukkes og slukkes med en Balkan-fest når Tako Lako spiller klokken 21.00 – gå derop og prøv at se om du kan stå stille!

Torsdag – women rocks
Petter åbner Orange klokken 18.00, hvilket sikkert kaster et spændende sjov af sig, men det man skal gøre her, er at se Lucy Love 17.30 på Cosmopol, for her går det ned! Derefter dribler man forbi Orange scene, for lige selv at bedømme om den svenske rapper formår at åbne Orange. Så skal det spises så man er klar til at være i Arena-teltet klokken 20.00. Dette af to grunde. 1) hvis man savner sin mor eller 2) hvis man er til beskidt rock/country. På scenen står 56-årige Lucinda Williams og synger med sin hæse stemme. Klokken 22.00 er der endnu en kvinde på programmet i Astoria, her står den på indiepop fra New York med St. Vincent – det bliver lækkert og på den måde brænder man ikke ud inden Trentemøller (og gæster) spiller op til fest på Orange scene klokken 00.30.

Fredag – en dag i aflysningens tegn
Fleet Floxes skyder denne dags program i gang klokken 15.00 med deres stille og melankolske indiefolk, og det i Arena-teltet – håb på sol og læg dig udenfor teltet, det gør jeg! Næste to hits befinder sig i Pavillion-teltet. Klokken 19.00 er det Frightened Rabbit, og dem skal man se fordi at, da skulle spille på Loppen blev koncerten aflyst da deres pas var blevet konfiskeret i den amerikanske told! De fortsætter i den folkede ende, men spæder op med lidt rock og skotsk attitude. Derefter tager Wavves over klokken 2100, der i samme tråd aflyste den seneste koncert på loppen!! Her står den på lo-fi rock (med tryk på lo-fi) i den støjende ende af rock-spetrummet. Klokken er nu ved at nærme sig de 2230, hvilket betyder, at nu er det Cosmopol scenen der står for skud. Her står den på 2 Many Djs, der udgøres af de to Dewaele-brødre fra bandet Soulwax, og som også er dem der må betragtes som godfathers of mashup! For det ikke skal være løgn indskriver de sig også i rækken af aflysende kunstnere, da de skulle have spillet på Rust i foråret. Natten slutter med norske Röyksopp i Arena teltet – mere fest!

Lørdag – en aften uden musik

Klokken 12.30 er der dømt leg med det danske sprog når Balstyrko med Blæs Bukki og Ane Trolle bag mikrofonerne, skyder dagen i gang på Odeon-scenen. Og bliv endelig her for 14.30 spiller amerikanske …And You Will Know Us by the Trail of Dead, der spiller storladent og støjende rock. Klokken 17.00 gælder det Pavillion, når den guitarspillende indie-prinsesse fra New York, Marnie Stern, spiller op. Det skal du se. da hun blandt andet ikke er bleg for at tappe lidt på sin guitar. Derefter går turen videre til Astoria. Klokken er slået 18.00 og Marissa Nadler venter med singer/songwriter af den fineste kaliber – og det på bekostning af Den Sorte Skole (æv!). Så er der dømt pause i programmet indtil det bliver nat og klokken 00.30, hvor den står på psykedelisk rock på svensk, når Dungen spiller i Odeon-teltet. Aftenens musikalske indslag slutter på Arena i selskab med gendannede Malk De Koijn – nærmere begrundelse er vist overflødig.

Lørdag – trækplastrenes dag
Dagen starter med den altid velformulerede Peter Sommer på Odeon, og følges op klokken 17.00 af Eagles of Death Metal på Orange – det fordi, koncerten tidligere på året var sjov og Rock! Derefter står den på håndspillet house fra Berlin ved The Whitest Boy Alive klokken 18.30 i Arena-teltet – der ligesom EODM gav en fantastisk koncert i København tidligere på året. Søndagen fortsætter på Arena når Yeah Yeah Yeahs, med den karismatiske energibombe Karen O i front (billedet), spiller klokken 20.45. Og hvis man ikke er kørt helt flad og vil hjem så lukker og slukker Pharfar festivalen, på samme scene, med reggae-vibes. Klokken er nu 00.00…

Et bud på programmet i programmet. Kom endelig med dit bud på fejl og mangler, ligesom du også er velkommen til at give dit bud på hvordan det skal se ud.
  Permalink Tags: roskilde09, anbefalinger

Kommentarer

Log ind eller opret en gratis konto, hvis du vil tilføje kommentarer...
lang:bandbase.dk UserControl: EditorialSection

Brugere 15  Online

Kom indenfor...

Find din nye favorit musik og del din egen smag eller den musik du selv laver!

Kom igang

Allerede en konto? Login her

Seneste aktive brugere
Forum
lang:bandbase.dk UserControl: UserSection

Kontakt / Hvem er vi / Hjælp / Presse / Reklamér på BandBase / Development Blog

Alt dette er © 1998-2009 af BandBase ApS og musikken er © af dets ejere. Og endelig: De kedelige terms of use.

Danske Bank Sennheiser Danskrap DJz Danish Society for Jazz, Rock and Folk Composers KODA Hardstylers United