Musikparlamentet på Spot Festival: Hvad nu, spillemand?
To gange i løbet af Spot Festival gik det løs med debatter arrangeret af Musikparlamentet. Den første debat handlede om livescenens status og den anden om fremtidens musik. To meget forskellige temaer, der affødte to meget forskellige debatter.
Emnet i den første debat var livescenens status. Mange musikere har håbet og satset på, at koncertaktiviteten ville være redningen på det dalende pladesalg. Det viser sig dog, at også spillestederne har problemer med at generere overskud, og dermed svært ved at aflønne musikerne. I løbet af debatten spurgte Musikparlamentet panelet og det fremmødte publikum om, hvad de svære tider skyldes, og hvad man kan gøre for at vende udviklingen?
Moderator Jan Sneum åbnede debatten med spørgsmålet: - Er der overhovedet krise? Og ja, det måtte de fire panelister konstatere, at der er.
- Der er tale om et mangehovedet uhyre. Der er mange forskellige historier og mange forskellige problemer, konstaterede Helle Ryberg (Spillesteder.dk), og fortsatte: - Alt er gået godt for spillestederne i mange år, men nu er situationen en anden. Støtten fra staten forpligter og giver nye udgifter – og spørgsmålet er, om det er det værd.
Spørgsmålet om støtte og finansiering blev ivrigt diskuteret under debatten, bl.a. af Rasmus Stolberg (Efterklang): - Danmark og Belgien er de eneste lande, der har så gode og veldrevne spillesteder – måske for gode i forhold til markedet. Tariffer er jeg som musiker selvfølgelig helt vild med, men systemet giver ikke et bæredygtigt marked, som det fungerer lige nu. Hvis man har ambitioner om en karriere som musiker i Danmark, er man nødt til at tænke i støtte.
Et af de også omdiskuterede problemer var spillestedernes manglende forskellighed og indbyrdes konkurrenceevne. De små spillesteder bliver større – og så mangler der pludselig små spillesteder. Alle spillestederne vil være ens – dermed kæmper de om det samme publikum og de samme koncerter. Panelet var enige om, at konkurrencen har drejet sig i en ærgerlig retning, til en situation, hvor der faktisk er markeder, der ikke bliver tilgodeset.
Et andet brandvarmt emne, som debatten uundgåeligt drejede sig ind på, var musikerhyre – eller mangel på samme. Skal musikeren spille gratis og i hvornår er det rimeligt at kræve penge for et job? Der var enighed om, at bands selvfølgelig skal spille gratis i starten, men på et tidspunkt bliver det urimeligt, at ambitiøse hårdtarbejdende musikere ikke kan overleve uden også at have arbejde i Netto.
Der blev bragt mange andre emner og problemer på banen, her præsenteret som en række spørgsmål, der måske kan nogle af spørgsmålene opildne til en fortsat debat:
Er de etablerede bands for dårlige til at betale tilbage til musikmiljøet?
Er det konkurrenceforvridende, at der kommer flere og flere festivaler, der ofte har den fordel, at de ikke har de samme udgifter til f.eks. husleje, som de faste spillesteder?
Er det rimeligt at støtteordninger og fagforeninger stiller så høje krav til spillestederne, at de næsten ikke kan overleve?
Er det rimeligt, at de etablerede bands tager sig så dyrt betalt, når de dermed samtidigt suger penge fra vækstlagsmusikerne?
Læs også artiklen om vores tidligere Musikparlament om livescenen.
Se fotograf Rikke Pødenphants fotoserie fra debatten:
Kommentarer
