Musikparlamentet rusker op i den danske live-scene - kom og vær med!
Musikparlamentet indkalder endnu en gang til åben debat, denne gang den 29. april, hvor emenet er liveperformance – endemålet er et idékatalog med konkrete punkter til spillesteder og musikere. Alle er velkomne!
Prins Nitram vil på aftenen eksperimentere med sceneoptræden og live-lyd, og udføre en alternativ koncert, der kan danne grundlag for en debat om musikscenens udvikling.
Baggrund for debatten
Baggrunden er en undren over, at hvor den indspillede musik siden rock’n’roll’ens fødsel i 50’erne har udviklet sig ganske kolossalt, så er live-scenen med ganske få undtagelser stadig helt den samme.
Kun få innovatorer har turde prøve noget nyt og skabe noget unikt, og de er ofte blevet mødt af modvilje og lukkede døre fra deres samarbejdspartnere. Nu er tiden, musikken, teknikken og æstetikken løbet fra livescenen og vi har meget at indhente.
I løbet af aftenen vil der komme performative bud på alternativer til den alt for velkendte scene-model. Oplev bl.a. de kreative fritænkere fra Fictions Pimps vende op og ned på opfattelsen af et scenerum og en debatform og vær’ med til at at diskutere muligheder og nytænkning.
Vi vil forsøge at besvare følgende problemstillinger som gerne skulle ende med et fempunkts-idékatalog til spillesteder og musikere i Danmark.
Performance
- Når lyd opleves fra flere sider i både biografer og surround-anlæg, hvorfor så ikke til koncerter?
- Hvordan kan f.eks, den elektroniske musik sætte en ny dagsorden?
- Hersker der fordomme i musikmiljøet over for musikere, der ikke ”spiller live”, men derimod med back track? Hvad er live-musik?
- Internettet flyder over med bruger-involverende aktiviteter – hvordan kan de overføres til live-situationen?
Rum
- Hvor er den eksperimenterende og udviklende del af landets største festival, Roskilde?
- Hvorfor skal koncerter nødvendigvis afvikles på spillesteder?
- I sportsverdenen snakker man om multiarenaer, i musikverdenen samles alt under samme stramme setup. Hvorfor og vil livescenen kunne nyde godt af at følge i samme fodspor?
Kommercialisme
- Kan udviklingen af en alternativ live-identitet hjælpe bands til at skille sig ud fra mængden?
- Hvordan kan en differentiering af live-udtrykket hjælpe koncertbranchen til at tiltrække nyt publikum i en tid, hvor udbudet er større en efterspørgslen?
- Hvordan kan der ved en udvikling af live-udtrykket åbnes døre til andre brancher – og andre pengestrømme?
Tidsplan
kl.18.30 Musikparlamentet åbner med gratis drinks fra Woodstock og intim koncert med Paula NewWoman
kl.19.15 Velkomst og oplæg om livescenens situation v/ Fabian Holt (Studieleder ved Performance Design,
RUC – Ph.D. i musikvidenskab ved KUA)
kl.19.30 Prins Nitram spiller "live"
kl.20.15 Debat om “Livescenen”
kl.21.30 DJ Meistrich og fri leg
Panel
Prins Nitram alias Martin Ullits Dahl (Musiker)
Henriette Moos (Produktchef ved TDC Musik, samt vejleder og censor i lyddesign ved IT Universitet, musikskribent ogsanger)
Fabian Holt (Studieleder Performance Design ved RUC - Ph.D. i musikvidenskab ved KUA)
Fiction Pimps:
Madeleine Kate McGowan (BA-Performance Design, RUC, samt Visuel Kultur KUA)
Inga Nielsen (BA-Sociologi og overbygning: Moderne Kultur & Kultur Formidling, KUA)
Gry Worre Hallberg (Cand.Mag. i Teatervidenskab & Performance Studier, KUA)
Moderator: Esben Danielsen (Talsmand Roskilde Festival)
Sted
Borups Højskole • Frederiksholm Kanal 24 • 1220 København K
Entré
Billetterne koster 40 kroner og købes i døren (kun kontanter).
Kommentarer
29-04-2009 09:51:19
Af
RasBolding
T.Eik: Det er mit meget klare indtryk, at danske spillesteder stort set altid har klaget over dårlig økonomi og manglende interesse. Jeg tror ikke nødvendigvis det har noget med koncerten som form at gøre, men snarere en hel del med kulturpolitik. Hvis jeg skal pege på en faktor, udover den efterhånden til døde omtalte finanskrise, der reelt spiller ind, så er det mediebilledet herhjemme, som med ganske få undtagelser, i en årrække har satset ensidigt på, at musik er noget med, at nogen synger en Mariah Carey-sang på tv og bliver stemt hjem.Vis mere
Vi lever i en verden, hvor medier er altafgørende og jeg tror det er meget naivt, hvis man ikke tager det alvorligt. Vi er så småt begyndt at indse, at det der med klima og miljø har noget at gøre med, hvad vi lukker ud i omgivelserne omkring os. Man kan bare håbe på, at vi snart begynder at indse, at der er også noget, der hedder medieforurening, og at det, der sker i medierne rent faktisk affekterer den såkaldte virkelighed. I det konkrete tilfælde tror jeg det er et reelt problem, at man igennem flere år, først og fremmest, men ikke udelukkende, på landsdækkende tv, har vænnet publikum til, at musikformidling er en meget snæver størrelse, hvor konkurrenceaspektet, ikke musikken, er i centrum. Hvis du er i tvivl, så begynd at tæl sammen på hvor mange henvendelser du modtager bare fra dette site omkring bandkonkurrencer, remixkonkurrencer, anmelderkonkurrencer, etc.
En anden faktor, som naturligvis spiller ind er hype. Det som man i gode, gamle dage kaldte for propaganda. Dét virker - det er den slags, der skaber store navne, i virkeligheden ofte i højere grad end det rent musikalske. Laibach havde ret dengang de dragede sammenligninger mellem musikindustrien og totalitarismens propagandamaskineri. ;)
27-04-2009 18:52:17
Af
Palle Schultz
For mig er musikken nummer 1. Jeg er ligeglad med spræl, nøgendans og silhuetteater. Jeg tænder på at se musikere spille live og at blive rørt af musikken og nærværet fra udøverne.
Jeg tænder ikke på teatralsk flimmer eller klynkende Jeff Buckley wannabees. Jeg vil bare høre musikere gøre præcis det de er bedst til og høre dem tage chancer live og hvis man er heldig, være der når det hele går op i en højere enhed og gør koncerten magisk.Vis mere
Jagten på at please publikum, bliver til en underlig anstrengt og distanceskabende øvelse, der efter min mening, kun er til at få liv i et band, der ellers ville være røvkedelige at se på.
Det bedste eksempel er Pink Floyd version stadion, der nok er helt klar over at de som personer ikke formår at holde folk i ekstase, ved deres tilstedeværelse alene, men har indset at der nok skulle lidt ekstra for at tilgodese det betalende publikum, til deres gigantiske koncerter, hvor de hver især er reduceret til en lille prik langt væk.
Personligt fortrækker jeg det nærvær der er på en lille klub, hvor man kan se de små ting. Hvor musikeren står lige ved siden af og man kan følge med i kommunikationen på scenen og den der foregår henover scenekanten. Det bliver ofte til en rar og umiddelbar flervejs kommunikation.
Bliver det hele reduceret til performance, er kommunikationen blevet reduceret til en envejs en af slagsen og komplicerede rutiner, gør at bandets performance bliver automatiseret og lagt i så stive rammer at det for mig tager livet af musikken og alene bliver CD live.
For mig, er den bedste oplevelse, når et band tager deres nutidige musik og bringer det ned på jazz intimitet. Selv heavyrock kan klare sig på det niveau. For musikken er uendeligt meget stærkere, når man er tæt på den og når der er så meget headroom, at der også er plads til dynamik.
Marsbar komprimeret udynamisk pumpende støj, gider jeg ikke høre på. Jeg vil sgu have initimitet og nerve.
27-04-2009 05:51:02
Af
Torben Eik
@RasBolding:
Hvad så med hele problematikken om spillesteder der er lukningstruede og dalende publikumstal? - skal de statistiker ikke tages alvorligt - på den ene eller anden måde? Og er det så forkert at overveje hvad det egentlig er en betalende koncertgænger for for pengene idag?
Dine eksempler er gode og relevante, men de tegner ikke et billede af tendenserne indenfor livemusik, snarere tvært imod.Vis mere
22-04-2009 12:02:44
Af
Slein Nesnej
Jeg er enig med Ras i, at jeg ikke tror det er så galt !
Men generalt har lyden været MEGET dårlig, til de koncerter, jeg har været til, der koster under 200 kr. !!??
Det kan godt være med til at skræmme nye koncert gængere væk, man skal virkelig kende bandet, for at forstå vokal lyden. Så bedre lyd, og flere guitar soloer ;-)
22-04-2009 10:36:59
Af
RasBolding
Interessant debat, men jeg synes måske udgangspunktet virker en lille smule søgt. Jeg mener ikke, medmindre man anlægger et meget reduktionistisk synspunkt, at det er rimeligt, at påstå, at det kun er ganske få navne, der har forsøgt sig med anderledes koncertformer eller idéer siden Elvis. Herudover synes jeg også man bør se på indholdet sammen med formen, og her mener jeg det musikalske indhold.Vis mere
Min pointe er ikke, at man ikke bør forsøge at nytænke, min pointe er måske snarere, at man skal ikke glemme alle de, der allerede har nytænkt. Gør man det, så er der jo en vis chance for, at man ender med at genopfinde den dybe tallerken og når frem til revolutionerende nye idéer som godt nok allerede har været dyrket. Jeg kan i den forbindelse ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, når der i artiklen spørges til hvorfor koncerter ikke dyrker surround-lyd, når nu biograferne gør det. Altså, altså, Jean Michel Jarre har givet et par koncerter i 5.1-lyd efterhånden, Pink Floyd dyrkede kvadrofoni i sin tid og jeg har været til koncert med Karlheinz Stockhausen, hvor han eksperimenterede med otte højtalere placeret rundt i salen, et trick han efter eget udsagn også har dyrket i skovomgivelser. Måske er det bare forbigået opmærksomheden, da artiklen skulle skrives, eller måske er det bare ikke afgørende interessant om musikken spilles i stereo eller surround. Hvis man ser på udviklingen i salg af surround-anlæg til de små hjem i de senere år, så danner der sig vel et rimelig klart billede?
Forstå mig ret, jeg synes på ingen måde der er noget galt med et arrangement som det omtalte, slet ikke. Jeg mener bare ikke, at det ser så galt ud med koncertformen som man antyder. Slet ikke. :)
