MP4: Vejen til udlandet, motorvej eller offroad - analyse og kommentarer
Musikparlamentets fjerde debatarrangement handlede om dansk musik på det globale marked. Med afsæt i et fiktivt upcomming rockorkester fra Randers blev der diskuteret hvordan man får sin musik ud i verden. Temaet bragte panelet forbi emner som økonomi, musikerdrømme, pladeselskaber, internettet og bandets egne forpligtelser og virkemidler. Den enkle konklusion at drage var at vejen til udlandet ikke kan sættes på en simpel formel.
En gang var det måske nemmere at gennemskue proceduren, men i dag synes alting mere forvirrende og ugennemsigtigt. Det betyder dog ikke, at mulighederne ikke findes. Der er dog ingen tvivl om drømmen og engagementet er de faktorer, der skal være brændstof på turen.
Motorvejen
De store pladeselskaber, der i manges drøm repræsenterer den lige vej til udenlandseventyret, er langt fra det eneste og bedste sted at investere sin vision. De store labels er pressede. Turneer og udenlandssatsninger udgør ikke sikre investeringer og der tages ikke økonomiske chancer hos de store koncerner. Hvis man alligevel har fået hul igennem til en af de store musikmagnater, begiver man sig ofte ind i farefuldt territorium med luskede pladekontrakter, kompromisløse A&R folk og et urimeligt præstationspres. Der var klart en tendens i panelet til at fraråde denne vej.
Motorvejen er altså gået i trafikal hårknude. Aldrig har der været så mange bands som nu, aldrig har det været så nemt at komme i gang, indspille, producere og udbrede sin musik – og aldrig har det været sværere at få en god gammeldags pladekontrakt. Langt de fleste bands holder i dag kø på denne motorvej, men den er smal, misvedligeholdt og fuld af betalingsbomme. Alligevel er vi midt i en myldretid! Mange bands går også efter de oplagte mål: USA og England - selvom disse ikke nødvendigvis er de oplagte destinationer. Det er dyrt at rejse til USA og England, der er adskilt fra os af store mængder vand, især hvis et band har flere medlemmer og meget udstyr. Man skal også huske, at de – præcis som herhjemme – tænker meget lokalt og ikke er så åbne overfor udenlandsk musik, som man kunne ønske. Hvorfor ikke satse på Skandinavien eller 
tyskland, der både kulturelt og logistisk ligger os meget nærmer.
Offroad
Jeg indrømmer, at billedsproget bliver lidt tyndt her, men pointen er klar: Det er den utraditionelle, snedige, innovative, opfindsomme, viljestærke, dristige pionervej, der er bedst. Man kommer længst ved at give afkald på nogle af dogmerne og prøve at tænke anderledes end resten af rosset.
Der er stor værdi i at rejse ud med sin musik, selvom der som oftest skal spejdes langt efter de store penge. Jeg er personligt stolt af mit musikalske lokalområde og jeg ønsker at dansk musik skal vises frem til verden. Danmark er der trods alt et land med mange muligheder og hvis man er realist er drømme bestemt indenfor rækkevidde, men det kræver arbejde. I sidste ende skal musikerne forberede sig på at trække det allertungeste læs – det er dem, der skal bære drømmen, troen og viljen uanset, hvor meget støtte og hjælp de får.
Til sidst i debatten kom spørgsmålet fra publikum: ”Har dansk musik et fælles brand, der kan sælge i udlandet?” Svaret fra panelet hældte imod et nej. Et ellers interessant emne, der desværre ikke var tid til at gå i dybden med det. Det må altså høre et andet debatarrangement til – men indtil da kan spørgsmålet måske give stof til eftertanke...
Læs også sammendraget fra aftenen her. Hvis du vil læse mere om hvad det enkelte aktivt kan gøre, så se artiklen ”Hvornår har du sidst alt med dine fans?” af Janick Blaksmark. Du kan også læse om hvor forholdsvist let det er at lave en musikvideo, her.
Foto: Rikke Pødenphant
Kommentarer
09-03-2009 14:31:23
Af
Torben Eik
Hej Kåre
Mange tak for din gode og relevante uddybning og tak for et godt musikparlament!
09-03-2009 14:01:27
Af
KWanscher
Kære Musikparlament.
Jeg deltog i panelet ved arrangementet den 25. februar 2009 og vil først og fremmest takke for invitationen. Debatten var relevant og spændende - men naturligvis alt for kortvarig. Derfor vil jeg knytte et par kommentarer til debatten og til de af mine udtalelser, som trænger til lidt uddybning.Vis mere
Et af de centrale punkter ved debatten var nogle konkrete bud på hvad et dansk band bør prioritere at bruge sin tid på i forsøget på at komme ud over landets grænser med sin musik. Til dette spørgsmål udtalte jeg, at en kontrakt med et stort (plade)selskab vil være at foretrække. Lad mig forsøge at understøtte dette synspunkt.
Jeg er klar over at store musikselskaber (traditionelt kaldet pladeselskaber) kan være tunge og ufleksible, kyniske og direkte skadelige for en kunstners karriere, samtidig med at en kunstners rettigheder kan havne i et lukket hul, hvor hverken kunstneren selv eller andre har mulighed for at udnytte rettighederne i mange år fremover. Jeg har selv set talrige eksempler herpå i mine mere end 20 år i musikbranchen. Sådanne uheldige konsekvenser kan en kunstner til en vis grad sikre sig imod ved at søge kompetent rådgivning i forbindelse med forhandling af aftalen med selskabet. Dog skal jeg medgive, at den manglende fleksibilitet er et af de uheldige kendetegn ved store musikselskaber. Det skal dog samtidig siges, at jeg har set mange eksempler på at en aftale med et mindre selskab kan være ligeså skadelig for en kunstner, af andre årsager, som f.eks. manglende ressourcer eller uforholdsmæssigt stor grad af rettighedsoverdragelse til selskabet.
Samtidig kan et mindre selskab gøre et fantastisk stykke arbejde i kraft af stort engagement og tidsforbrug og en ukuelig vilje til at sparke døre ind. De seneste års største musik eksportsucceser ud af Danmark har været Camille Jones og Ida Corr, som via deres danske selskab Lifted House skabte et vellykket samarbejde med den hollandske dj Fedde Le Grand og dermed bragede igennem på de europæiske og amerikanske klubscener.
Det er således naturligvis ikke muligt at generalisere og angive en ultimativ løsning, som i alle tilfælde bør være "målet" for kunstneren.
Når dette er sagt kommer jeg tilbage til pointen: Enhver kunstner har behov for bistand fra dygtige, engagerede samarbejdspartnere - og allervigtigst - samarbejdspartnere med økonomisk styrke.
Dette er kort sagt baggrunden for at jeg som udgangspunkt vil anbefale en kunstner at søge efter større selskaber, med mulighed for at finansiere fremstilling af kvalitetsprodukter og den nødvendige markedsføring. Naturligvis med behørig vægt på sikring af rettighederne og fornuftige forhold for samarbejdet.
Det er kendetegnende for markedet i dag, at der i 2009 eksisterer så mange forskellige muligheder for markedsføring af musik, og min anbefaling er derfor ikke nødvendigvis en traditionel aftale med et "major" label. Derimod er det forfriskende at se hvor mange nye tiltag, der iværksættes at andre former for virksomheder, specielt indenfor medier (Prince gratis album i Mail on Sunday), kommunikation (TDC Play, NOKIA Comes with music, Sony/Ericsson Play now mm.) og detailhandel (Starbucks, Tiger Music mm) samt de mange nye internet- portaler og -services. Jeg vil elske at se den næste store internationale musik succes være udviklet og udgivet af IKEA, Ebay eller LEGO Music - og jeg tror ikke tanken er urealistisk.
Den gode, nyskabende ide til udnyttelse af musik bør altid søges og dyrkes - uanset størrelse af samarbejdspartner og pengepung - og dette tror jeg er nøglen for de mange kunstnere, der i disse år forsøger at trænge ind på den internationale musikscene, hvor der kun er plads til at et fåtal får chancen hos et større musikselskab.
Derfor bør min opfordring til at søge økonomisk stærke samarbejdspartnere for alt i verden ikke medføre at et par afslag fra "de store" tager gejsten fra de gode kunstnere. Find din/jeres egen vej - den vil altid være den rigtige.
Advokat og Eksportkonsulent Kåre Wanscher marts 2009
