Debatten var livlig og holdninger meget forskellige, da Musikparlamentet for 3. gang, åbnede op for en aften med masser af musik og musikdebat, denne gang med emnet: Musikbranchen i år 2025.Henrik Føhns som til daglig er radiovært på P1s Harddisken, var aftenens moderator, og formåede at holde ganske godt styr på både publikum og panelet, der denne gang bestod af: Henrik Bødker (Lektor på medievidenskab i Århus), Goodiepal (musiker, debattør og underviser), Christiane Vejlø (innovationsmanager hos teleselskabet 3mobil) og Martin Gormsen (vicedirektør hos KODA). Martin Ibsen fra Musikparlamentet, var lige som til forrige arrangement, leddet mellem publikum og panel, i form af en trådløs mikrofon.
Debatten skydes i gang, med spørgsmål om musikbranchens fremtid, i forhold til forbrugerne. Christiane Vejlø lægger ud med et svar, der klart er et teleselskabs synspunkt, og et bud på deres fremtid.: Det er stadig mobiltelefonen, men på en anden måde. Det bliver en slags skærm der kan det hele, og have alt indhold med, den kommer ikke til at bruge nogen hukommelse, det bliver streaming. En skærm der kan blive større, man kan måske snakke til den. Den kommer til at kunne blive brugt alle steder, trådløst. Christiane slutter dog af med at pointere, at der altid vil være plads til vinyl.
Henrik Bødker fortsætter: Jeg tror det bliver en meget generel udvikling, jeg tror ikke ejerskabet forsvinder, man kan stadig have en mp3-samling. Det er jo ikke det samme at have adgang, som det er at have ejerskab. Efterfølgende giver Goodiepal et noget overraskende modsvar, der giver de andre paneldeltagere en blanding af et skræmt udtryk i øjnene og et lille smil på læben.
Goodiepal: Med hensyn til at få fat på brugerne i fremtiden, må jeg sige, i forhold til downloading og streaming; det er røvkedeligt! Vi skal have rock’n’roll. Computere er ikke længere fremtid, men bekvemmelighed – og selvfølgelig synes ungdommen ikke det er spændende, de unge vil have rock’n’roll! De gider ikke downloade. Downloads bliver bare mere kedeligt om 15 år.
Henrik Bødker føler sige tydelige ramt af Goodiepals udtalelse, og svarer ham tilbage at: det er noget vrøvl, der er ikke nogen definition af rock’n’roll. Det var branchen der skabte rock’n’rollen, det var ikke rockmusikken der gjorde det selv. Var det ikke for markedet og medierne, var der ikke noget musik. Goodiepal er hurtigt på banen igen: Musikere har mere magt, end hvad de selv tror. Det er fordi de har adgang til følelserne. Deres kommunikationsvej er gennem følelserne.
Debatten om de forskellige medier, og om hvorvidt de kan bruges, får Vejlø op af stolen: Bøger er det mest skræmmende medie jeg kender til, der er jo ikke nogen der kan være med. Man sidder bare alene. Goodiepal kan ikke holde ordene tilbage, og endnu en interessant holdning flyver ud af ham: Man performer når man læser en bog, der skaber man noget selv, hvis man får indspillet musik proppet ned i halsen, gør man ikke noget selv.
Henrik Føhns stiller et sidste spørgsmål til panelet, før debatten skal ledes over i en vinkel, der kommer musikerne mere ved. Hvordan kan forbrugerne finde det, de godt kan lide? Der er jo forskellige tjenester.Debatten begynder at tegne et vist mønster, da det med det samme er Goodiepal der er på banen, igen: Det er grotesk at man skal undervises i det man søger, man skal finde det selv, finde det der rykker. Det er ligesom seksualundervisning. Det tager ikke lang tid for folk at finde ny musik, bare et enkelt ord er nok. Christiane Vejlø kan dog se sagen, fra et andet synspunkt, der er lige så interessant som Goodiepals, måske dog en anelse mere sælgerorienteret. Der er muligheder i, at man ikke køber hele albums. ’’Mixed tapes’’ kan der være fordel i. Der kommer til at være flere og flere soundtracks, til forskellige stunder i vores liv. Musikken vil blive delt op i meta-data, på den måde bliver vi mere interagerende. Vi kan som afsendere lave playlister til forskellige ting i livet, fx romantisk musik til en scoreaften eller en blanding af hård techno til træningen.
Føhns går videre med et mere musikerrelateret spørgsmål: Hvordan skal unge nye musikere så bryde igennem? Hvis der ikke er pladeselskaber mere.
Christiane Vejlø ligger ud: 3 har fx lavet deres eget pladeselskab, så de kan promovere bands selv og hjælpe dem. Man kan jo blive signet af brands, som fx Bilka. Det er meget kommercielt, men hvis man gerne vil tjene penge, er det, det man må gøre. Op til flere publikummer kommer nu på banen: Jeg tror ikke pladeselskaberne dør. Vi er sådan et lille land, og så har vi kun en halv radiostation, det er DR, der bremser os. Hvis der ikke var overdisponering af få bands, ville der blive kaos – men så kunne vi få et mere flydende og brugerbestemt musikmiljø. Der er meget fantastisk musik, men vi kan ikke komme ud til brugerne med det. En anden herre fra publikum fortsætter med: Hvorfor er der ikke en fagforening for musikere? De ligger jo musik gratis ud, uden at få noget for det. Man burde kigge på et band som en virksomhed. Der burde være en organisation der tog i mod bands.
Martin Gormsen svarer: Der er større mangfoldighed på TDC-play, fordi det er gratis, man downloader ikke musik man ikke kender på Itunes for 8 kr., hvis det er noget man ikke kender.Før og sidstnævnte publikum svarer tilbage: Jeg siger ikke at musik skal koste noget, men det skal være Coca Cola der skal betale det – så forbrugerne kan få det gratis.
Goodiepal svarer, omend ikke direkte til spørgsmålet fra publikum: Man kan bruge dokumentation som promotion. Fx min mekaniske fugl, den er blevet vist 80.000 gange på youtube, og det gjorde jeg ikke engang noget for selv. Dokumentation passer godt til nettet. Måske er det, det udokumentationsbare der kan blive in de næste 50 år. Henrik Bødker overtager ordet, med noget der minder og Christianes idé om mixed tapes: det der virkelig kommer frem i fremtiden, det er det der giver musikken mening. De tjenester der kan finde ud af at sorterer musikken, har en lang fremtid. Der skal sorterers i udbuddet, det er fremtiden kan jeg love.
Samme publikum slutter af med: Problemet er, at der er så mange folk, der ikke kender til andet musik, end det der kommer ud af radioen – de kender ikke andet musik, og det er ikke fordi de ikke kan lide andet, de har bare ikke hørt det.
Debatten fortsætter nu med spørgsmålet: Hvilke krav vil du stille til en musiker i dag?
Christiane Vejlø ligger ud: Snævre krav. Selvfølgelig mainstream, men vi vil også gerne vise musik der har lidt kant. Når vi får vores eget label, vil vi gerne have demoer fra undergrunden, for det passer til vores brand. Der er et paradoks, det at man vil sælge noget, men man vil samme tid finde det spændende. Henrik Bødker: der vil komme forskellige forretningsplaner i fremtiden, det er svært at svare på, om det bliver en sund udvikling.
.bmp)
Christiane Vejlø kommer derefter med et godt råd til alle fattige musikere og kunstnere: Kunstnere, se jer selv som et brand, og tjen penge på alt fx merchendice. Goodiepal runder af, og stiller spørgsmål til eftertanke, inden det sidste spørgsmål kommer på banen: den måde vi lytter på ændrer sig hele tiden. Ungdommen vil bygge ovenpå indspillet musik. Pladerne er væk. Hvad er mediet i virkeligheden?
Det sidste rundespørgsmål Henrik Føhns stiller, inden debatten lukker ned, er: dem der laver musikken, hvad skal de leve af i fremtiden:
Henrik Bødker: det at spille musik, det bliver hårdere, men der er et marked. De store stjerner bliver der nok færre af, fordi det bliver hårdere arbejde, musikbranchen kan jo ikke blive usultet, der er jo altid brug for musik. Måske går nogen ned.
Martin Gormsen: Der vil være masser af penge at tjene, for musik er et fantastisk produkt, det bliver billigere at producere. Men generelt ja, musikerne vil nok stadigvæk være på røven, fordi der kommer til at blive mange flere af dem. Man kan tjene penge på alle mulige måder, man vil få en anden eksistens på nettet. Vi vil prøve at udvikle nye forretningsmodeller, så der er noget for alle, alt efter hvor man er i sin karriere, så vi kan hjælpe dem.
Vejlø: Man skal turnerer med dansk top eller få musikken på et computerspil. Men det er nok ikke det de vil.
Goodiepal bryder til sidst ud, i en umenneskelig hurtig talestrøm, han holder to monogrammer op, og forklarer og forklarer. Det er svært at gengive her, præcist hvad det var han sagde. Men snart bliver hele den filmede debat lagt op her på BandBase.dk
Debatten endte altså med at vise utrolig mange forskellige synspunkter, ikke mindst fra det meget engagerede publikum. Der kan konkluderes, at fremtiden har meget at byde på, både for branchen, musikere og forbrugere, ikke mindst teknisk. Eller bliver det som Goodiepal spår, det man ikke kan dokumentere, der bliver det helt store. Vi vil lade spørgsmålet stå åbent til debat, på Musikparlamentets blog.
Foto: Rikke Pødenphant
