KODA, rettigheder og radio
Skrevet af Pleasurama den 11. april 2005 13:02 0 Kommentarer
Medlem af KODA
Lad os med det samme få slået fast, at om man er medlem af KODA eller ej, ændrer ikke på det faktum, at man altid har ophavsretten til sit eget værk. KODA varetager blot disse rettigheder på vegne af medlemmet og sørger for at indgå aftaler med dem, som bruger musikken, og udbetale de penge, som et værk har indtjent i en periode. Når man melder sig ind i KODA, skriver man samtidig under på, at man forpligter sig til at anmelde alle værker, man måtte skabe. Hvis man ikke ønsker at være medlem af KODA længere, kan man blot melde sig ud.
 
Har man således skrevet en sang, der spilles på eksempelvis P3, så er DR forpligtet til at indberette afspilningen til KODA, der i det efterfølgende år afregner herfor til de rettighedshavere, som har skrevet/komponeret det pågældende musikværk. I 2003 betalte DR omkring 62 millioner kroner til KODA, der sammenlagt fik 409 millioner kroner i kassen. Af disse penge fik danske kunstnere omkring 200 millioner, hvis man sammenregner den direkte udbetaling og KODA's forskellige støtteordninger, hvor kunstnere kan søge om økonomisk støtte til diverse projekter. 
 
Eksempel på indtægt fra medierne
Alt dette kan regnes om i formler, hvoraf man kan udregne, hvor meget man skal have udbetalt i vederlag fra KODA for et givent år. KODA har selv følgende eksempel, hvor et tre minutter langt nummer afspilles på P3: 
 
9 point pr. minut x 3 minutter x 1,074 (tidsfaktor) x 2, 33 kroner pr. point = 68 kroner
 
En sær og svær ligning, men lad os kigge på de enkelte led: de ni point er en fast faktor, der udbetales, når en sang fremføres mekanisk (fra eks. cd) på DRs landsdækkende radio. Til sammenligning giver en fremførelse på en af DRs regionale radioer ét point, mens en livefremførelse på DR-TV, eller TV2 for den sags skyld, giver 324 point. Tidsfaktoren på 1,074 er en faktor, der varierer efter numrets længde. Får man fremført en sang på mere end 25 minutter, stiger faktoren til fire. "Kroner pr. point" bliver udregnet efter formlen: Samlet beløb i puljen / samlet antal point i puljen. Altså er "Kroner pr. point" afhængig af DRs musikforbrug i det pågældende afregningsår. 
 
Som almindeligt medlem har man ikke en levende chance for at kende til denne faktor, så man må tage udgangspunkt i DRs forbrug det foregående år og på den måde skønne et resultat. Oveni udbetalingen for DRs forbrug af musik i det pågældende eksempel, findes der et begreb ved navn "uropførsel", som er en slags ekstra bonus, der udløses første gang et givent nummer spilles. Uropførselstillægget kan udregnes på KODAs hjemmesider, hvor man ved at søge på "Tabeller" får adgang til alle formlerne.
 
Fordeling af pengene
KODA's fordelingsregler er udarbejdet af KODA's medlemmer, idet KODA's råd løbende fastsætter reglerne for, hvordan de indkomne vederlag eller afgifter skal fordeles. Afregningsformlerne tilgængeliggøres på KODA's hjemmeside, og i teorien kan man således beregne størrelsen af sin egen KODA-check. Det kan dog være en jungle at finde rundt i og ofte viser det sig, at ens beregning har forholdsvis store afvigelser i forhold til den faktiske afregning fra KODA. Dette kan skyldes mange forhold, herunder at man ikke har kendskab til samtlige værksopførelser, der indgår i afregningen, vederlag fra opførelser i udlandet etc.
 
Skal man melde sig ind i Koda, hvis man skriver musik? Det er helt frivilligt, men i hvert fald den nemmeste løsning. I teorien er der intet i vejen for selv at opkræve betaling for udnyttelse af rettigheder, men man vil løbe hovedet mod muren i mange henseender, ligesom det er så godt som umuligt at holde øje med, hvem der bruger ens musik i forskellige sammenhænge. Der findes med andre ord ikke et reelt alternativ til KODA. 
 
Fordele og ulemper ved KODA
KODA har sine forcer og svagheder. Selv hævder KODA at have en af verdens billigste administrationer blandt ophavsretsselskaber, ligesom de konstant er på jagt efter foreninger, radioer og meget andet, der forsøger at undgå at betale, så KODA er en forening med altid aktive medarbejdere. 
 
På den negative side kan det f.eks. nævnes, at P3 for nogle år siden udskrev en remixkonkurrence (af bl.a Pet Shop Boys og Louise Ellerbæk), hvor de krævede, at man skriftligt gav afkald på sine rettigheder til at tjene noget som helst på sangen, selvom pladeselskaberne bag burde have afregnet arrangementsrettigheder (16,66%) eller i det mindste en anden form for royalty. Da det står i KODAs vedtægter, at medlemmer ikke må give afkald på rettigheder, indgav jeg i to tilfælde en skriftlig klage til KODA og bad dem om at gribe ind over for DR og især pladeselskaberne, der naturligvis så et stort potentiale i at få musikere til at remixe gratis og samtidig give deres kunstnere masser af airplay i DRs bedste sendetid. KODA gav mig ret i begge tilfælde og skrev, at hvis det ikke var ulovligt, var det i det mindste dybt moralsk forkasteligt, og i det tilfælde et KODAmedlem vandt konkurrencen, havde vedkommende jo overtrådt KODA's vedtægter på foranledning af et pladeselskab. KODA valgte dog i begge tilfælde ikke at gribe ind. 
 
Ved en tidligere skriftlig korrespondance med jurist Kasper Heine, tidl. ansat hos KODA fik vi følgende kommentar:
 
- jeg synes ikke, at eksemplet er illustrativt i forhold til at beskrive en negativ side af KODA's virksomhed. KODA's rettighedsforvaltning er eksklusiv, og det vil sige, at et medlem ikke på den måde kan fraskrive sig sine rettigheder eller vederlagskrav. En aftale som beskrevet ovenfor vil derfor ikke blive respekteret af KODA, som følgelig blot vil afregne til komponisten/sangskriveren. Det var samme holdning og position, KODA indtog i forbindelse med MyMusic.dks samarbejde med Universal om brug af musik til soundtracket til Pusher II. Noget andet er, at arrangementsandele forudsætter de oprindelige rettighedshaveres samtykke, og hvis dette ikke foreligger, gælder værkets oprindelige fordeling. 
 
KODA. Bredde eller elite?
Derudover kan man overveje, om KODA's meget bredde-orienterede stil er hensigtsmæssig for dansk kultur og især eliten. I 2003 fik mere end 11.000 medlemmer del i 137 millioner kr., og KODA skriver i deres årsberetning, at alt tyder på, at meget få medlemmer kan leve af deres KODAindtægt, da en stor del af medlemmerne får mindre end 5000 kr. udbetalt om året. Med andre ord deles der utrolig mange småbeløb ud, og det må formodes, at beløbene ikke har den store effekt for de pågældende medlemmer. Til sammenligning kan man se på den britiske pendant til KODA, PRS, hvor man skal ansøge om at få lov til at blive optaget og ikke blot indbetale et indmeldingsgebyr, altså et langt mere lukket system, hvor man skal gøre sig fortjent til at blive medlem.
 
Kasper Heine (tidl. KODA) kommenterer:

- eksemplet nævner jo ikke noget om, hvorvidt PRS' opkrævning og udbetaling er bedre pr. medlem end KODA's. Og KODA afregner alene vederlag til de rettighedshavere, hvis musikværker er blevet anvendt. Det store antal medlemmer, som har fået del i det samlede vederlag, skyldes derfor, at der har været en konkret anvendelse af deres musik. Det du kalder en "bredde-orienteret stil" har således ingen konsekvens i forhold til mere amatørprægede eller knap så aktive rettighedshavere. Hvis KODA omvendt ikke repræsenterer stort set alt musik, vil ikke mindst vores modparter forudsætte, at betalingen til KODA reduceres.
 
Rettigheder som handelsvare
Vil man gøre sangskrivning til sin levevej, er det ganske naturligt at indgå en aftale med et forlag, en såkaldt publishingkontrakt eller forlagskontrakt. Typisk vil en sådan kontrakt fastslå både publisherens og sangskriverens arbejdsopgaver, men hvad vigtigere er: Hvad sangskriveren skal betale publisheren. Betalingen vil som regel være et split af rettighederne, altså skal sangskriveren afgive en procentdel af sine rettigheder til publisheren. I Danmark er det ikke uset, at publishers kræver 33% af rettighederne og helt op til 50%, hvis de sælger en sang til et udenlandsk selskab. (Det er ikke muligt at overdrage mere end 33 procent til et forlag i Norden i forhold til KODA's medlemserklæring. For resten af Europa og verden kan der dog overdrages op til 50 %. Denne andel til et forlag kan ikke forøges, uanset at der skiftes forlag. Er man ikke medlem af KODA, kan man overdrage 100%; der følger således en beskyttelse af komponisten/sangskriveren med en indmeldelse i KODA).
 
Med andre ord er rettigheder en vigtig vare, hvis man vil kunne leve af at skrive musik, men der er masser af folk, der gerne gør store indhug i indtægten. I samme åndedrag kan det nævnes, at mange pladeselskaber i dag kræver, at en pladekontrakt ledsages af en publishingkontrakt, hvormed selskabet har mulighed for at opkræve en ikke ubetydelig procentdel af bandets rettigheder - udover hvad der aftales i pladekontrakten. Sidst, men ikke mindst, er det desværre også blevet meget almindeligt, at publisherens andel af rettighederne gælder for livstid, så hvis man skifter selskab et par gange, ja så bliver man ved med at have hængepartier hos sin gamle publisher, hvilket bl.a. er relevant i det øjeblik, man har skrevet en sang, der bliver spillet over en lang årrække (en evergreen f.eks.). Man skal af alle disse årsager vælge sin publisher med omhu og vurdere, om publisherens arbejde og indsats er så stor en betaling værd, men det sker da heldigvis af og til. 
 
KODA og lokalradioerne
Herhjemme er det er kun Danmarks Radio, der fast betaler afgifter for rettighederne til KODA-medlemmers værker; det vil sige, at DR stort set er de eneste, der konsekvent betaler musikerne via KODA. Lokalradioernes brug af numre på playlister bliver udelukkende afgiftsberettiget ved stikprøver, hvilket desværre betyder, at man kun sjældent får KODA-afgifter ved at blive spillet i lokalradioerne. Hvilket unægteligt bidrager til at DR og P3 bliver alle drømmes (og sanges) mål.  
 
  Permalink Tags: koda, lokalradio, radio, rettigheder, prs, p3, dr, licens, publisher

Kommentarer

Log ind eller opret en gratis konto, hvis du vil tilføje kommentarer...

Aktuelt

lang:bandbase.dk UserControl: EditorialSection

Brugere 0  Online

Kom indenfor...

Find din nye favorit musik og del din egen smag eller den musik du selv laver!

Kom igang

Allerede en konto? Login her

Seneste aktive brugere
Forum
lang:bandbase.dk UserControl: UserSection

Kontakt / Hvem er vi / Hjælp / Presse / Reklamér på BandBase / Development Blog

Alt dette er © 1998-2009 af BandBase ApS og musikken er © af dets ejere. Og endelig: De kedelige terms of use.

Danske Bank Sennheiser Danskrap DJz Danish Society for Jazz, Rock and Folk Composers KODA Hardstylers United