Skjul
Hej,

Du er ny her, er du ik'?
BandBase.dk er danmarks største site for ny, dansk, gratis, musik.

Vi har brugt Bandbase flittigt siden starten af vores karriere, og har altid haft gavn af det store community til remix-konkurrencer, inspiration og ikke mindst feedback.- Søren Balsner, Carpark North
Westbridge Records
Skrevet af Maria Seefeldt den 10. december 2007 08:15 0 Kommentarer
Et nyt år nærmer sig med hastige skridt, og i denne tid er der mange der, bevidst eller ubevidst, sidder og tænker tilbage på hvad det forgangne år har bragt. For det vesterbro'ske hiphopkollektiv Westbridge Records har 2007 været et travlt og godt år. De ekstremt aktive medlemmer har brugt året på at slå deres navn og hvad de står for fast med syvtommersøm, i og udenfor hiphoppens undergrundsmiljø. Og det på trods af at de kun har eksisteret som WBR i halvandet års tid. Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at de ikke går på kompromis med de uskrevne regler om at holde det ægte inden for hiphoppens egne rammer - reglen om ikke at være for mainstream for at kunne kalde det ægte hiphop. De er langtfra mainstream, men de er anerkendte - både i og udenfor miljøet.

Og betyder det så noget? Det er den evige diskussion i hiphopkredse. Er det godt eller skidt at være efterspurgt udenfor miljøet? Giver man afkald på det ægte - på streetcredibility'en, ved at skrive musik der rammer andre end fuldblods- og fuldtidshiphoppere? Det findes der på ingen måder et entydigt svar på, men ud fra WBR at dømme, så mener de ikke at de har givet afkald på noget. De har succes, de nyder det - men de arbejder hurtigt og sikkert videre.

Tidligere på året udgav de det velskrevne album Welcome 2 Tha Bridge vol. 1 med intet mindre end 18 tracks på. Samtidig har de alle hver for sig travlt med egne og andres projekter, og nu ser det ud til at der er en 18 tracks sag mere på vej fra dem. Denne gang med endnu flere interessante features bl.a. fra CAS, ZAKI og ATAF - i øvrigt endnu en tydelig indikation på et godt ry i miljøet. Det forrige album kaldte de selv et opsamlingsalbum, og det bar i nogen grad også præg af at have meget forskelligt samlet på et sted - musikalsk set. Vol. 2 er reelle nyindspilninger, og det bliver spændende at høre hvilken vej deres lyd og stil er gået, og hvordan deres udvikling kommer til udtryk - ikke mindst tekstligt. Det ser igen ud til at de laver et varieret album, for de kunstnere som medvirker, repræsenterer flere forskellige grene af genren både musikalsk, teknisk og tekstligt, men fordi WBR også selv huser så meget forskelligt er det befriende at de indtil nu har turde bruge dette som et varemærke.

Westbridge Records eventyret er kun lige startet. 2007 blev en forsmag på det de har i vente - om alt går vel. De holder sig ikke tilbage for hverken deres eller andres ideer, kaster sig ud i nye projekter med stort engagement, og tager ved lære af de erfaringer de gør sig undervejs. Deres konstellation gør det muligt at være 100% selvforsynende - de er altså ikke afhængige af andre end dem selv og deres trofaste netværk i hiphopmiljøet. Det er det der gør dem ægte. Det er der deres viden om miljøet træder i karakter, og derfor de kan tillade sig at kigge tilbage på 2007 med et stolt smil på læben! 
  Permalink Tags: Westbridge Records, CAS, ZAKI, ATAF

Kommentarer

Log ind eller opret en gratis konto, hvis du vil tilføje kommentarer...
lang:bandbase.dk UserControl: EditorialSection

Brugere 17  Online

Kom indenfor...

Find din nye favorit musik og del din egen smag eller den musik du selv laver!

Kom igang

Allerede en konto? Login her

Seneste aktive brugere
Forum
lang:bandbase.dk UserControl: UserSection

Kontakt / Hvem er vi / Hjælp / Presse / Reklamér på BandBase / Development Blog

Alt dette er © 1998-2009 af BandBase ApS og musikken er © af dets ejere. Og endelig: De kedelige terms of use.

Danske Bank Sennheiser Danskrap DJz Danish Society for Jazz, Rock and Folk Composers KODA Hardstylers United