Læs Marstal-tænketankens idékatalog til Danmarks nye musikpolitik
Som tidligere omtalt, var der i går høring på Christiansborg omkring det idékatalog til fremtidens musikpolitik i Danmark, en ny tænketank, med BandBase repræsenteret og Henrik Marstal som leder, har arbejdet på hen over foråret.
Arbejdet er blevet flittigt dækket i pressen, bl.a. med en kronik i Berlingske, en reportage i Politiken, artikler på DR, i Børsen, i Jyllandsposten og i en række andre medier.
Herunder kan du læse idékataloget i sin helhed, som det blev præsenteret på Christiansbrog foran den danske musikbranche, dansk musikliv og kulturpolitiske ordførere fra Soc. Dem (Mogens Jensen, billedet), Venstre (Troels Christensen) og Radikale (Johannes Poulsen).
Har du en mening om indholdet, så tøv ikke med at give den til kende. Arbejdet er således en proces, der fortsætter i efteråret med fem delmøder inden for hvert af de fem områder herunder.
--
Tænketankes idékatalog
1) Rytmisk musik og den digitale musikrevolution
- a) Kunstrådets Musikudvalg og embedsværket i det tilhørende sekretariat, Kunststyrelsens Musikcenter, skal opkvalificeres til kunne indhente og anvende dets viden om den digitale formidling og det nye marked visionært. Denne opkvalificering kunne indbefatte: teorier, cases, brugerinddragelse samt fastlæggelse af succeskriterier for digitale projekter.
- b) Den Digitale Formidlingspulje under Musikhandlingsplanen Nye Toner 2008-2011 skal opgraderes og omfatte flere ansøgerprofiler og altså ikke begrænse sig alene til musikudøvere. Et underpunkt til denne pulje kunne være Brugerinddragelse, hvormed man kunne trække direkte på de ressourcer og det samarbejde der ligger til grund for Kulturministeriets Reach Out-program om brugerdreven innovation.
- c) I samarbejde med f.eks. Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi i Roskilde skal der etableres en kompetencestab til at undersøge muligheden for mere direkte samarbejde mellem musiklivet og de virksomheder, der bruger musik i deres slutprodukter. Denne kompetencestab bør som første skridt invitere til et seminar, hvor man drøfter mulighederne med repræsentanter fra IFPI Danmark (pladeselskabernes brancheorganisation), DUP (Danske Uafhængige Pladeselskaber), Music Management-uddannelserne, FDIM – Foreningen af Danske Interaktive Medier, DRRB – Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening samt repræsentanter fra landets mediebureauer.
- Det er desuden vigtigt allerede på uddannelsesniveau at kickstarte netværk og arbejdsgange. Derfor bør inputs fra studieledere og studerende fra f. eks. Den Danske Filmskole, designskolerne, Music Management-uddannelserne samt RUC og andre universiteter inddrages løbende for dermed at gøde jorden for brugbare cases.
2) Rytmisk musikeksport
- a) Det nuværende Music Export Denmark skal opkvalificeres ved hjælp af substantielt flere driftsmidler samt støttepuljer. Music Export Denmark skal desuden have styrket sine kompetencer med en strategisk overbygning i form af en tværfaglig styregruppe ved navn Musik Eksport Rådet. Rådet skal bestå af bl.a. aktive musikere med internationale karrierer, repræsentanter fra managements, bookingbureauer og pladeselskaber samt repræsentanter fra Danmarks Eksportråd og det øvrige eksporterende erhvervsliv.
- b) Musik Eksport Rådet skal arbejde målrettet på at inspirere til øget sparring mellem bands, managements/pladeselskaber/bookingbureauer og investorer fra erhvervslivet med henblik på at skabe bedre vækstbetingelser for dansk musikeksport.
- c) Musik Eksport Rådet skal desuden bistå i udviklingen af konkrete netværksstrategier med internationale agenter på musikområdet samt – med sideblik til andre kulturelle eksportindustrier - foretage en kvalitativ evaluering af de seneste års eksportrelaterede tiltag med henblik på en strategisk mapping af den rytmiske musiks erhvervsmæssige perspektiver.
3) Den rytmiske musikudøvelses støtte- og lånemuligheder
Der skal lanceres en flerstrenget model for støtte- og lånemuligheder til initiativer inden for rytmisk musik, bestående af:
- a) Kunstnerpuljen: En 10/90-støtteordning for kunstnerisk profilerede, men kommercielt set smallere navne, rettet mod ind- og udland med branding af dansk kultur som kvalifikationsfaktor.
- b) Købmandspuljen: En 50/50-støtteordning med henblik på fx eksportfremstød for kommercielle navne – og med favorabel tilbagebetalingspligt, såfremt fremstødet giver overskud. Ordningen skal stille både forretningsmæssige og kunstneriske krav ud fra en række overordnede evalueringskriterier.
- c) Bundlingpuljen: En pulje, der skal støtte partnerskaber mellem musikrelaterede tiltag og andre oplevelsesrelaterede brancher (computerspil, sport, televirksomheder, rejseselskaber m.v.).
- d) Erhvervslånepuljen: En pulje, hvor enhver ansøger der kan overbevise om et tilstrækkeligt vækstpotentiale i en musikrelateret satsning kan få bevilget enten vækstlån (såkaldte ’Kom-i-gang’-lån) eller få stillet lånekautioner til rådighed fra Vækstfonden til brug for større kommercielle satsninger.
4) Live-scenen
- a) Livemusikkens generelle underfinansiering skal afdækkes nærmere i kraft af en undersøgelse, som skal afklare hvordan Spillestedsloven kan revideres og styrkes med statslig matchning af de lokale initiativer i byer over hele landet.
- b) Der skal etableres et øget statsligt engagement i både de regionale og de honorarstøttede spillesteder med det formål at skabe flere rytmiske vækstcentre samt gøre spillestedernes kunstneriske profiler uafhængige af ølsalg og natdiskoteksdrift.
- c) Der skal etableres en nationalscene for rytmisk musik, der med én eller flere koncertsale skal påtage sig det nationale ansvar for udviklingens af live-scenens rammer og forrretningsmodeller samt bidrage til øget professionalisering af hele spillesteds- og festivalmiljøet.
- d) Der skal etableres en turnépulje til særligt profilerede koncertaktiviteter af høj kunstnerisk eller udviklingsorienteret standard, som kan tildeles mod konkrete modydelser i form af fx vækstlagsrelaterede tiltag.
5) Vækstlaget
- a) Der skal være større sammenhæng mellem vækstlaget og de semi/professionelle samt øget vidensopsamling og -spredning mellem disse parter. Desuden skal der være større fokus på professionelle musikeres funktion som rollemodeller og/eller mentorer for vækstlaget via fx koncertsupport- og coachingordninger. En arbejdsgruppe bestående bl.a. af repræsentanter for amatørmusiklivet og det professionelle musikliv bør i den forbindelse nedsættes.
- b) Der skal være større fokus på vækstlagets muligheder for at udfolde sig musikalsk i skolen samt i fritidsordninger. En arbejdsgruppe bestående af bl.a. repræsentanter fra såvel musikskole- og fritidsordningsmiljøerne samt de videregående musikuddannelser foruden udøvende musikere bør i den forbindelse nedsættes.
- c) Der skal etableres en statslig indkøbspulje, hvor særligt talentfulde artisters debutalbum og/eller opfølgningsalbum opkøbes i fx 1000 eksemplarer og efterfølgende distribueres gratis til efterskoler, fritidshjem, højskoler og uddannelsesinstitutioner.
- d) Der skal foregå en udvikling af koncerthonoreringen ved at etablere en debutanttarif for vækstlagsmusikere, der kan være fx det halve af den gældende musikertarif og anvendes første gang et debuterende band spiller på spillestedet. En arbejdsgruppe bestående af bl.a. repræsentanter fra spillestedsområdet samt musiklivets medlemsorganisationer bør i den forbindelse nedsættes.
e) Kunstrådets Musikudvalg skal intensivere dialogen med vækstlagets primære interesseorganisation ORA – Organisationen for Rytmiske Amatørmusikere, der er en sammenslutning af landets øvelokaleforeninger. I samråd med ORA bør Kunstrådets Musikudvalg komme med et udspil til hvordan man fra centralt hold kan bidrage strategisk til den kommunale finansiering af øvelokaleforeningerne, sådan at rammerne for musikudøvelse på vækstlagsniveau optimeres på landsplan.
--
Læs mere om tænketanken her.
Kommentarer
18-05-2009 13:46:44
Af
Anders Ejsing
Problemet er også, at DR kun får konkurrence fra kommercielle radiostationer som The Voice. Når de endelig spiller dansk musik, så er det mest sådan noget som Nik og Jay eller Anna David. Der er altså ingen til at udfordre DR indenfor den del af den rytmiske musik, der ikke er for Boogie-seerne.
Vi burde have en radiokanal tilegnet rytmisk musik, som favner over et bredt stilistisk spektrum, og som også har en journalistisk og kritisk vinkel på musikken. Det manger der fuldstændig i dag.
18-05-2009 10:27:30
Af
Mads Heinesen
DR spiller måske ikke lige vores musik, men derudover spiller de temmelig meget dansk musik. Et af problemerne er i mine øjne også, at der sidder et smalt panel af mennesker, playlisteudvalget, som nærmest suverænt kan diktere profilen på radiokanalerne. Ud over at de har et snævne og populistiske smagsløg, sidder de så vidt jeg er orienteret på ubestemt tid, hvilket er fuldkommen grotesk.Vis mere
18-05-2009 09:13:23
Af
JohannesHoltIversen
@Karsten:
Jeg har skam opgivet de danske radioer, har haft held med 2 airplay rotationer på små ukendte lokalradioer Danmark som ikke ville give gramex penge (pinligt!). DR fik jeg et flabet svar om at "indie-pop spiller vi ikke"... tsk!
Op imod mine 5 rotationer i USA... Danmark is goin' down down down... Bye bye...
18-05-2009 08:57:00
Af
Karsten Viese
Når JohannesHoltIversen skrive at danskere i bund og grund ikke gider musik mere kan det være han har ret. OG jeg forstår egentlig også godt hvorfor de ikke gør hvilket for en stor del skyldes pladebranchen selv og i særdeleshed DR.
For pladebranchen andel gælder at de siden slutningen af 90' er blevet meget bange for at satse på ny og ukendt musik og her giver de digitaliseringen skylden og de er ikke længere villige til at skrive kontrakter med mindre der følger et månedes langt reklame forløb med artisten i form af diverse tv programmer.Vis mere
For DR andel gælder det er de heller ikke længere er villige til at spille musik der ikke befinder sig i den absolute midterste del af mainstreamen. DJ har ikke længere noget personligt ansvar for den musik han eller hun spiller og langt den meste tid i æteren er nu alligevel overladt til ligegyldig "talkradio". DR spilders alles tid ved at konkurrere med The Voice om et lille snævert sgement af folk der alligevel ikke interessere sig synderligt for musik men synes det er mere spændende at høre om Rihanna har fået tæv af kæresten.
Forstil jer at en DR dj kunne finde på at sige:
Dette var så det nyeste udspil med den københavnske band Unity Gain (mit eget band brugt som ex.) som lige har udgivet deres debutalbum. De kan opleves live på Stengade den 20 hvor de spiller sammen med (Insert andet bandnavn). Jeg vil lidt senere i programmet spille et nummer til fra albummet som er min egen personlige favorit.
Dette ville jo skabe en væsentlig interesse for mit band og det ville sikkert være lettere at fylde Stengade op den dag (og som vi alle ved har Stengade jo i den grad også brug for hjælp) og der ville skabes et salg som kommer hele musikfødekæden til gode for ikke at snakke om samfundet.
Men ak, i stedet spille DR computergenereret playlister som minder meget om dem de har på The Voice og DJ'en snakker i stedet om lyttere der har sms'et den nyeste anekdote ind fra vedkomnes arbejdsplads.
Ligegylding snak blandet op med ligegyldig irrelevant mainstream musik fra USA.
Hvis nu DR ville leve op til deres kulturelle forpligtelser og spille relevant dansk produceret musik viille lytterene forventningshorisont udvides og de ville begynder at købe dansk musik og de ville begynder at gå i byen og høre det live.
Det er jo tankevækkende at folk godt gider gå i byen på Kellerdirk og give 100 kr for at høre et middelmådigt Jamband spille alt i mens de saver den gren over de skal sidde på i fremtiden.
18-05-2009 08:10:48
Af
JohannesHoltIversen
Tjoo, altså grunden til at jeg nævner USA er at Danskerne netop er en smule blødsødne. Eksempelvis støtteordningernes evige forfald, vi er alt for mange musikere,komponister,gøglere til at få del i kagen i dagens DK.
Der er enkelte musikere der aldrig får del af den støtte (thomas troelsen gjorde eksempelvis aldrig), fordi der er gået nepotisme i skidtet.Vis mere
Tag til USA, få et par slag over snuden, lær af sine få bedrifter derovre og gør et stykke benhårdt arbejde... Det er det eneste jeg formentlig anerkender, nemlig hårdt arbejde. ;-)
18-05-2009 07:42:18
Af
Mads Heinesen
Hvis der er noget der er bizart, er det at tage til USA for at forvente bedre vilkår for musikerne. Det eneste man kommer til at opleve, er det modsatte.
Jeg hørte en amerikansk musiker og sangskriver fortælle, at han nærmest holdt de gode vilkår for dansk musik hemmeligt for alle hans amerikanske venner, for ellers ville de alle sammen komme valfartende til Danmark.Vis mere
Selvom der er svære vilkår for musikken i Danmark, så er et af de store problemer i høj grad, at så få musikere og kunstnere blander sig i den politiske debat. Når sygeplejerskerne skæres med få procent i løn, eller lignende, så er der demonstrationer op og ned af landets gader, men når musikerne pålægges ekstraskat i form af AM-bidrag, så sker der ... ingenting... måske et par enkelte læserbreve fra bestyrelsesmedlemmer i nogle foreninger.
Jeg ser da mange positive ting i udvalgets forslag, ikke mindst mulighederne for den upcoming musik. Er der nogen som har bedre forslag, så se at kom ud af busken, formuler det, og send det afsted til nogle aviser.
Når det er sagt, så findes der rigtig mange stærke ordninger i DK allerede. De indledende øvelser om at komme igang med de første spadestik, skal stadig tages af en selv. Men er man først kommet ind i varmen via en pladeudgivelse, eventuelt en selvudgivelse, så findes der utallige muligheder for at få penge for det man laver. Det handler selvfølgelig også om kvalitet, men selv musikere og sangskrivere uden større nyskabende kvalitet vil sagtens kunne opretholde en nogenlunde karriere, såfremt de benytter sig af de muligheder der er.
Koda, NCB og Gramex giver jo alle sangskrivere og musikere mulighed for at tjene på deres ting. Jeg får selv i gennemsnit ca. 100 kr. pr. sang jeg opfører live via Koda. Det synes jeg egentlig indebærer er en ganske fornuftig mulighed for at leve af det jeg laver, hvis ellers man var 100 % determineret på det. Dvs. at selvom man ingen tariffer får, så er der stadig mulighed for at tjene 1000 kr. på en koncert på en café. Hvis man dertil lægger, at mange steder betaler transport, og at man, hvis man er aktiv, kan sælge måske for 200 kr. cder, så har man egetlig et fint udgangspunkt for at leve som sangskriver i hvert fald. SOm musiker handler det vel ligeså meget om netværk, om at medvirke på en masse plader osv. Skabe sig et navn indenfor det man laver.
Derudover er der DJBFA eller DPA, som stort set alle, der har skrevet sange, kan blive medlem af, blot man tjener 4000 to år i træk. Hvis man får ca. 100 kr. i gennemsnit, så kræver det ikke det store arbejde to år i træk, at blive medlem her. Når man først er kommet ind, er man så nærmest sikret legater, støtte og sparring resten af sit liv, i hvert fald ifølge nuværende regler.
Endvidere er der støtteordninger for udgivelse hos både Artisten, DMF, Kunstrådet, Koda og meget andet. Så det er egentlig slet ikke så umuligt som man skulle tro, men det kræver, at man kan leve på en sten, og at man samtidig er meget aktiv.
18-05-2009 06:41:59
Af
JohannesHoltIversen
Jeg ventede ikke en revolution. Men er blot frustreret over realiteterne i DK. Hvorledes branchen er på vej mod en ond cirkel af løsningsmodeller.
Tænketanken er et rigtig godt initiativ. Men da jeg er insider i dels den rytmiske musiks kamp for overlevelse, den klassiske musiks kamp og samtidig også pladebranchens kamp, er jeg gået hen og blevet lidt af en pessimist.Vis mere
Jeg kan se "maskineriet" fra flere perspektiver og hvorledes intet nytter.
Den simpleste grund jeg ser, er at Danskere i bund og grund ikke gider musik. Så længe de bare kan streame musikken eller downloade et par sange ulovligt er de faktisk tilfredse. De orker ikke at opleve koncerter medmindre bandet er et udenlandsk succes-band.
Måske skal vi bare erkende at vi er et lille land på sølle 5 millioner og behovet for musik måske kun rækker for 20 - 25% af befolkningen idag?
Vi må erkende at Danske Musikere er fantastisk stærke individualister og mange vil kunne klare sig udenlands, men hvis ikke vi lærer at lade "markedet" være selvregulerende, så har vi heller ikke chancer for at optimere produktet til noget særligt.
Der spildes alt for mange kræfter på at "finde folkeligheden" istedet for at erkende at folkeligheden er død, lige om hjørnet står det globale marked som ingen tager notits af, før nu. Og nu er det endda måske forsent...
18-05-2009 06:40:25
Af
Karsten Viese
Forslaget om en debutanttarif er jo fuldstændig overflødig da stort set ingen spillestedet betaler tariffen til at starte med. At halvere tariffen på debuterende bands (og det er vel at mærke hver gang man debutere på et nyt spillested) er som at gange 0 med 0 (for dem der ikke gider regne efter giver resultatet 0)...
18-05-2009 05:59:42
Af
martin
Vis mere
17-05-2009 08:30:17
Af
JohannesHoltIversen
Ellers så plejer SAS at være billige (nogle gange, men sjældendt)
16-05-2009 11:10:11
Af
Balkanhenning
Jeg støtter alle forslag om støtte til musik velkomment. I mit orkester og lever vi udelukkende af støtte til musik. Det er som vanskeligt at spille ude. Meget nemmere at programmere det hele på computere.
16-05-2009 10:37:18
Af
Don Q
Jeg ved ikke om jeg skal græde eller kaste op.
Johannes, har du et tip til hvor man kan købe billige USA billetter. Jeg ta'r med.
